Salgsassistent med specialet digital handel - B2C
Som digital salgsassistent – B2C (Business to Consumer) skal du have lyst til at sælge og hjælpe kunder online. Du skal have interesse for digital udvikling og være god til at kommunikere med og let ved at skabe kontakt til kunder og kolleger i skrift og tale. Derudover skal du være indstillet på at have vekslende arbejdstider.
Hvis du drømmer om at åbne din egen webbutik er uddannelsen til digital salgsassistent – B2C også en god uddannelse for dig.
Jobmuligheder
Som uddannet salgsassistent med specialet digital handel kan du søge job i fx butikker, der har en webshop tilknyttet, eller job, hvor du arbejder mere bredt med digital handel. Det kan fx være E-commerce, dataanalyse, online kommunikation, digital markedsføring eller digitalt salg.
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver varierer alt efter, hvor du får job. Typisk vil du have daglig online kundekontakt, arbejde med digitalt salg og planlægning og gennemførsel af salgsfremstød på virksomhedens digitale platforme.
Fakta
Studiestart
20. januar 2025 (grundforløb 2)
11. august 2025 (grundforløb 1 og 2)
Adgangskrav
Du skal have bestået en af disse uddannelser:
- EUD Business med retningen detail eller handel
- EUX Business med retningen detail, handel eller kontor
- HHX
- STX, HF, HTX + 5 ugers EUD Business for studenter med retningen detail eller handel.
Varighed
Afhænger af din alder, når du starter, og dit uddannelsesvalg.
Økonomi
SU og elevløn
Tilmeld
Tilmeldingsfrist
Indtil studiestart
Læreplads/hovedforløb
Hovedforløbet varer to år, hvor du primært er elev i virksomheden og på skole i 8-12 uger.
Skoleophold
På skoleopholdene får du undervisning i specialefag, der passer til din uddannelse. Det er fx
- Digitalt salg og forretningsforståelse
- Digital købsadfærd
- E-commerce drift & kundeservice
- Dataanalyse
- Digital markedsføring
Undervisningen er fyldt med eksempler fra din hverdag i virksomheden.
Fagprøve
Som afslutning på din uddannelse skal du skrive en fagprøve, hvor du skal vise, hvad du har lært i din to-årige elevtid. Du skal formulere en problemstilling, fastsætte et mål samt planlægge og aflevere opgaven inden du kan afslutte din uddannelse.
Elevløn
Er du elev, skal dine løn- og ansættelsesforhold følge en af de overenskomster, som HK har indgået med arbejdsgiversiden. Det gælder også, selvom virksomhedens øvrige ansatte ikke følger overenskomsten. Det betyder, at du som elev har ret til fx pension, hvis du er over 20 år, og feriefridage.
Åbent hus
23. januar 2025 kl. 19.00 - 20.00
Strandpromenaden 4C, Horsens
Vi glæder os til at vise vores skole frem, og vores elever, lærere, vejledere og ledere er klar til svare på dine spørgsmål.
Tal med nuværende elever om deres uddannelse og hvordan det er at gå på skolen - og spørg vores studievejledere om fx lærepladser, fagligt niveau og fremtidsmuligheder.
Vi ses!