Handelsassistent med specialet salg
Har du talegaverne i orden? Kan du lide at tale med mange forskellige mennesker både face to face og i telefonen? Har du sans for en god handel? Er du god til tal, og har du styr på fremmedsprog?
Så skal du vælge uddannelsen til handelsassistent.
Jobmuligheder
Du vil typisk arbejde i virksomheder, som handler med andre virksomheder (B2B-Business to Business). Det kan både være køb og/eller salg af varer og tjenesteydelser.
Iben er handelselev hos SMC
Iben er handelselev hos virksomheden SMC. Her arbejder hun blandt andet med salg, tager i mod ordrer og hjælper kunder.
Arbejdsopgaver
Som handelsassistent med salg som speciale arbejder du med salg af varer og tjenesteydelser til professionelle kunder (B2B). Dine arbejdsopgaver vil typisk være at skrive tilbudsbreve og ordrebekræftelser, at foretage salgsplanlægning, forhandle, udregne priser og deltage i markedsføringsopgaver - både til samarbejdspartnere i Danmark og i udlandet.
Kasper er i lære hos VW Horsens
Kasper Østergaard er handelselev hos VW Horsens. I videoen kan du få et indblik i hvordan hverdagen ser ud for ham.
Fakta
Studiestart
20. januar 2025 (grundforløb 2)
11. august 2025 (grundforløb 1 og 2)
Adgangskrav
Du skal have bestået en af disse uddannelser:
- EUD Business med retningen detail og handel
- EUX Business med retningen detail, handel eller kontor
- HHX
- STX, HF, HTX + 5 ugers EUD Business for studenter med retningen detail eller handel.
Varighed
Afhænger af din alder, når du starter, og dit uddannelsesvalg.
Økonomi
SU og elevløn
Tilmeld
Tilmeldingsfrist
Indtil studiestart
Læreplads/hovedforløb
Hovedforløbet varer to år, hvor du er i lære i en virksomhed. De første tre måneder regnes som prøvetid, hvor du og den virksomhed, du er i lære i, kan se hinanden an.
Skoleophold
På hovedforløbet er du på skoleophold mellem 7 til 12 uger. På skoleopholdene er du sammen med andre, som også er i gang med en handelsuddannelse. På skoleopholdene får du undervisning i fx
- Salgsplanlægning
- Indkøb
- Logistik
- Vare- og produktkendskab.
Undervisningen er fyldt med eksempler fra din hverdag i virksomheden.
Fagprøve
Som afslutning på din uddannelse skal du skrive en fagprøve, hvor du skal vise, hvad du har lært i din to-årige elevtid. Du skal formulere en problemstilling, fastsætte et mål samt planlægge og aflevere opgaven inden du kan afslutte din uddannelse.
Elevløn
Er du elev, skal dine løn- og ansættelsesforhold følge en af de overenskomster, som HK har indgået med arbejdsgiversiden. Det gælder også, selvom virksomhedens øvrige ansatte ikke følger overenskomsten. Det betyder, at du som elev har ret til fx pension, hvis du er over 20 år, og feriefridage.
Åbent hus
23. januar 2025 kl. 19.00 - 20.00
Strandpromenaden 4C, Horsens
Vi glæder os til at vise vores skole frem, og vores elever, lærere, vejledere og ledere er klar til svare på dine spørgsmål.
Tal med nuværende elever om deres uddannelse og hvordan det er at gå på skolen - og spørg vores studievejledere om fx lærepladser, fagligt niveau og fremtidsmuligheder.
Vi ses!