Logistikassistent
Er du god til at planlægge og organisere? Kan du se sammenhænge i meget komplekse opgaver? Har du lyst til at arbejde med planlægning af transport og logistik? Er du løsningsorienteret, og har du interesse for sprog og talforståelse?
Så skal du vælge uddannelsen til logistikassistent!
Jobmuligheder
Logistikassistenter vil typisk arbejde i transportvirksomheder, produktionsvirksomheder eller handelsvirksomheder, hvor der arbejdes med transport og lagerstyring.
Arbejdsopgaver
Som logistikassistent arbejder du med at få et produkt transporteret fra A til B på den mest effektive, sikre og energibesparende måde. Du vil typisk lave opgaver som fx at indhente tilbud om transport, beregne lager, logistik- og transportomkostninger og dimensioner samt aftale transport både med indenlandske og udenlandske samarbejdspartnere.
Som logistikassistent
- styrer du flow af varer og services
- får du indblik i lagerstyring, økonomi og logistik i engros-, detail- eller produktionsvirksomheder
- sørger du for, at kunderne får deres varer til tiden
- planlægger og kontrollerer du lagerbeholdning
- ekspederer du kunder og udregner priser
- skriver du fakturaer og udfylder ordresedler.
Logistik er en nødvendig del af alle virksomheders produktions- og leveringsflow. Som logistikassistent skal du implementere, optimere og planlægge funktionaliteten i virksomheders logistikkoncepter. Det vigtigste i dit job som logistikassistent er, at dine beslutninger skaber værdi for virksomheden og virksomhedens kunder.
Fakta
Studiestart
20. januar 2025 (grundforløb 2)
11. august 2025 (grundforløb 1 og 2)
Adgangskrav
Du skal have bestået en af disse uddannelser:
- EUD Business med retningen detail eller handel
- EUX Business med retningen detail, handel eller kontor
- HHX
- STX, HF, HTX + 5 ugers EUD Business for studenter med retningen detail eller handel.
Varighed
Afhænger af din alder, når du starter, og dit uddannelsesvalg.
Økonomi
SU og elevløn
Tilmeld
Tilmeldingsfrist
Indtil studiestart
Læreplads/hovedforløb
Hovedforløbet varer to år, hvor du er elev i en virksomhed. De første tre måneder regnes som prøvetid, hvor du og den virksomhed, du er elev i, kan se hinanden an.
Skoleophold
Du er elev i to år, og din elevtid veksler mellem undervisning på en erhvervsskole (7-11 uger) og arbejdet som elev i en virksomhed. De fire ugers bundne specialefag ligger fast på forhånd. Herefter vælger du og virksomheden, hvilke valgfrie specialefag du skal følge i de resterende uger.
De valgfrie specialefag sikrer, at du får en relevant profil i forhold til virksomheden og i forhold til dine fremtidsplaner.
Fagprøve
Som afslutning på din uddannelse skal du skrive en fagprøve, hvor du skal vise, hvad du har lært i din to-årige elevtid. Du skal formulere en problemstilling, fastsætte et mål samt planlægge og aflevere opgaven inden du kan afslutte din uddannelse.
Elevløn
Er du elev, skal dine løn- og ansættelsesforhold følge en af de overenskomster, som HK har indgået med arbejdsgiversiden. Det gælder også, selvom virksomhedens øvrige ansatte ikke følger overenskomsten. Det betyder, at du som elev har ret til fx pension, hvis du er over 20 år, og feriefridage.
Åbent hus
23. januar 2025 kl. 19.00 - 20.00
Strandpromenaden 4C, Horsens
Vi glæder os til at vise vores skole frem, og vores elever, lærere, vejledere og ledere er klar til svare på dine spørgsmål.
Tal med nuværende elever om deres uddannelse og hvordan det er at gå på skolen - og spørg vores studievejledere om fx lærepladser, fagligt niveau og fremtidsmuligheder.
Vi ses!