Revisorassistent

Arbejdet som revisorassistent handler meget om tal og data, så du skal være omhyggelig og god til tal. Det kræver også, at du har en forståelse af, hvordan en virksomhed fungerer. Samtidigt handler det meget om love og regler, så du skal være indstillet på at efteruddanne dig i takt med, at reglerne ændrer sig. 

Du kan have meget kontakt til de kunder, du skal lave bogføring, regnskab og/eller revision for, så du skal være meget serviceminded og være god til at have kontakt med kunder.  Revisorer arbejder oftest i teams, og du skal derfor være god til at samarbejde. 

Revisorassistenten bruger typisk IT til at løse arbejdsopgaverne, og det kræver, at du hele tiden har lyst til at dygtiggøre dig også inden for IT.

Jobmuligheder

Revisorassistenter arbejder typisk i et revisionsfirma, og mange vælger efter deres uddannelse at videreuddanne sig til revisor sideløbende med, at de arbejder i revisionsfirmaet.

Arbejdsopgaver

Som revisorassistent arbejder du med tal og andre data om virksomheder, både når du skal assistere med at udarbejde deres regnskab, og når du skal revidere regnskabet. Dine arbejdsopgaver vil typisk være bogføring, skat, moms og afgifter, årsregnskab og revision.

Fakta

Studiestart

20. januar 2025 (grundforløb 2)
11. august 2025 (grundforløb 1 og 2)

Adgangskrav

Du skal have bestået en af disse uddannelser:­

Varighed

Afhænger af din alder, når du starter, og dit uddannelsesvalg.

Økonomi

SU og elevløn

Tilmeld

Læs mere under Optagelse

Tilmeldingsfrist

Indtil studiestart

Læreplads/hovedforløb

Hovedforløbet varer to år, hvor du primært er elev i virksomheden og på skole i 8–11 uger inkl. den afsluttende fagprøve.

Skoleophold

De fem ugers skoleophold er bundne. Her lærer du blandt andet om

  • Bogføring
  • Eksternt regnskab
  • Revision
  • Skat
  • Moms. 

Indholdet i de resterende skoleuger vælger du sammen med din oplæringsvirksomhed. Det kan fx være fag med fokus på økonomistyring, IT og kommunikation.

Fagprøve

Som afslutning på din uddannelse skal du skrive en fagprøve, hvor du skal vise, hvad du har lært i din to-årige elevtid. Du skal formulere en problemstilling, fastsætte et mål samt planlægge og aflevere opgaven inden du kan afslutte din uddannelse.

Læs mere om, hvordan du søger en læreplads

Elevløn

Er du elev, skal dine løn- og ansættelsesforhold følge en af de overenskomster, som HK har indgået med arbejdsgiversiden. Det gælder også, selvom virksomhedens øvrige ansatte ikke følger overenskomsten. Det betyder, at du som elev har ret til fx pension, hvis du er over 20 år, og feriefridage.

Sådan søger du om optagelse