EUX Stenhugger
Stenhuggeren kløver, hugger og tilpasser sten efter tegninger og modeller. Stenene bruges til fx gravsten, udsmykning af bygninger, monumenter og trapper.
Stenhuggere arbejder fx på stenhuggerværksteder og byggepladser, hvor man restaurerer ældre bygninger.
Som stenhugger skal du også rådgive kunder om blandt andet valg af sten, motiver og størrelse. Du skal kunne tegne en løsning af opgaven til kunden. Derfor skal du både være kreativ og have stor viden om materialer og tegningsforståelse.
Student og stenhugger på én gang
Med et EUX-bevis har du mange muligheder. Du kan søge job inden for dit fag, eller du kan vælge at læse videre.
Student og stenhugger på én gang
Med et EUX-bevis har du mange muligheder. Du kan søge job inden for dit fag, eller du kan vælge at læse videre.
Det er fedt at være stenhugger
Hvordan er det at være EUX-stenhugger? Det kan du se i videoen, hvor du møder Silke, som er EUX-stenhugger. Hendes uddannelse består både af skoleundervisning på Learnmark Gymnasium HTX, undervisning på Learnmark Tech EUX og arbejdsdage hos mester.
Emil er i lære i familievirksomheden, Schannong Stenhuggeri, på Østerbro i København, der blev stiftet i 1884. En god arbejdsdag for ham er en varieret arbejdsdag, hvor han både sandblæser bogstaver, hugger gravsten og fx slutter dagen af med at levere sten.
”Det, der er fedt ved at være stenhugger, er, at vi laver så mange forskellige typer af opgaver. Vi samarbejder ofte med billedhuggere og forskellige kunstnere, så vi får brugt det gode, gamle håndværk," siger Emil Schannong, 6. generations stenhugger.
Fakta
Undervisningen
Innovation og iværksætteri
Som elev på EUX kommer du til at arbejde med innovation og iværksætteri. Du lærer blandt andet, hvad der skal til for at starte din egen virksomhed, og du arbejder innovativt med processen fra ide til færdigt produkt.
Fag på gymnasialt niveau
- Dansk A
- Matematik B*
- Engelsk B
- Fysik B
- Teknologi B
- Teknikfag B – byggeri og energi
- Kemi C
- Samfundsfag C.
*kan løftes til A via valgfag. Det er fx et krav ved ingeniørstudierne.
I lære som
EUX Stenhugger
Når du har bestået grundforløb 2, fortsætter du på hovedforløbet. Her er du i lære i en virksomhed og på skoleophold.
Det er vigtigt, at du selv er aktiv, når du søger læreplads. Du får også undervisning på skolen i at søge læreplads, og vi har et godt samarbejde med mange virksomheder, der søger lærlinge.
Når du er udlært
EUX Stenhugger
Som udlært stenhugger kan du vælge at blive ansat i et stenhuggerfirma eller at blive selvstændig stenhugger. Du kan også vælge at læse videre.
Læs videre
Du afslutter EUX med syv til otte fag på gymnasieniveau, hvor to til tre fag er på A-niveau. Derfor kan du læse direkte videre på mange videregående uddannelser uden at skulle supplere med et eller flere fag.
Hvis du vælger EUX Stenhugger, er de mest oplagte videregående uddannelser:
- bygningskonstruktør
- Byggetekniker
- ingeniør
- arkitekt
EUX-uddannelserne giver også adgang til mange andre videregående uddannelser, fordi du opnår en bred studiekompetence. Derudover har du adgang til de gymnasiale suppleringskurser.
Kontakt for mere info
Morten Hougaard
Udviklings- og EUX-chef
EUX-Tech
Learnmark Business EUX
Åbent hus 23. januar 2025 kl. 19.00 - 20.00
Strandpromenaden 4C, Horsens
Learnmark Tech EUX
Infomøde 30. januar 2025 kl. 19.00 - 21.00
Vejlevej 150, Horsens
Vi ses!