HTX- en uddannelse med et stærkt socialt sammenhold
HTX er for dig, der vil have tre gode år på gymnasiet, hvor du lærer noget, samtidig med at du har det sjovt sammen med dine venner. Her kan du være dig selv på en uddannelse med et stærkt socialt sammenhold.
På HTX eksperimenterer og finder du dine egne løsninger i stedet for kun at læse om dem. Du samarbejder med andre elever om projekter, hvor I fx skaber miljøvenlige løsninger, designer og udvikler produkter, der gør hverdagen lettere og arbejder med ny teknologi.
På HTX kan du vælge fag inden for science, design, idræt, kommunikation, IT og teknologi.
Drømmer du om at forbedre kvaliteten på fødevarer, skabe muligheder for bedre sundhed, udvikle medicin og udforske DNA’ets hemmeligheder? Vil du være med til at skabe en smukkere og mere funktionel verden gennem design og god kommunikation? Eller vil du udforske, hvordan man sender satellitter i kredsløb og forstå, hvordan regnbuer dannes?
Så er HTX sikkert noget for dig.
Flest muligheder med HTX
HTX er en bred gymnasieuddannelse, hvor du har flest muligheder for at læse videre. Du bliver både fagligt dygtig og får gode studiekompetencer, der forbereder dig til en videregående uddannelse - uanset om du vil læse videre til fx journalist, ingeniør, lærer, fysioterapeut, læge, arkitekt eller sygeplejerske.
Hverdagen på HTX
Hverdagen for HTX-elever på Learnmark Gymnasium HTX byder på alt fra app-udvikling og laboratoriekittel til sikkerhedssko i værkstederne. IT og kommunikation, design og teknologi samt science er de tre overordnede områder, du kan vælge studieretninger indenfor.
På Learnmark Gymnasium HTX sørger vi for at følge med tidens trends. Derudover går vi højt op i et godt socialt miljø, så alle vores elever trives både fagligt og socialt.
Mød Mathilde og Tristan
Hør Mathilde og Tristan fra 3.bm fortælle om hverdagen på Learnmark Gymnasium HTX.
Fakta
Adgangskrav
Studiestart
11. august 2025
Varighed
3 år
Sådan hjælper du dit barn med valg af uddannelse.
6 studieretninger
Bioteknologi og idræt
Boldspil, nye og klassiske idrætter kombineret med teori om fx anatomi, træning, kost og sundhed er en del af skemaet på studieretningen idræt og bioteknologi.
Bioteknologi og matematik
Find løsninger på aktuelle problemstillinger inden for sundhed, bæredygtighed og energi. Du laver forsøg i laboratoriet og skriver rapporter om resultaterne.
Fysik og matematik
Bliv klogere på fysiske fænomener og arbejd med begreber som bevægelse, varme, bølger og energi. Lær også om matematiske modeller og komplicerede ligninger.
Teknologi og design
Du synes, det er spændende at undersøge, hvordan ny teknologi kan løse konkrete problemer, som kan være med til at gøre hverdagen både nemmere og smukkere.
Studievejlederen fortæller om HTX
I filmen fortæller studievejleder Christina Kirk kort om HTX generelt, om studieretninger og fag.