Bioteknologi og idræt
På denne studieretning kombinerer du viden om kroppen med arbejde med
mikroorganismer. Du arbejder også med mikroorganismers rolle i miljøet og i bioteknologiske metoder som fx bruges i medicinproduktion.
Vælg denne studieretning, hvis du vil arbejde både med fysisk idræt og teoretisk viden om kroppens anatomi, træning, kost og sundhed.
Tre fantastiske år
- Klassekammerater med samme idrætsinteresse som dig selv.
- To spændende og udfordrende idrætsture.
- Skemalagt fysisk træning og frivillige idrætsaktiviteter udover undervisningen.
- Mange lærerige tværfaglige projekter mellem idræt og de andre fag.
- Adgang til lækkert Learnmark træningstøj.
Bioteknologi
I studieretningsfaget bioteknologi arbejder du fx med musklernes opbygning, og hvordan hjertets fire kamre arbejder sammen om at pumpe blod til og fra musklerne - viden som kan indgå naturligt i idrætsundervisningen.
I bioteknologi har du både kemi og biologi, og undervisningen foregår lige så meget i laboratoriet, som i klasseværelset. Du lærer fx, hvordan man bruger mikroorganismer i fødevarer, medicin og vaskepulver. Du lærer også at skelne enkelte individers DNA fra hinanden.
Mød Katrine og Freja
Katrine og Freja går på Learnmark Gymnasium HTX og har studieretningsfagene Bioteknologi og idræt. I videoen kan du høre om, hvad de laver i faget Idræt og hvorfor de synes at det er fedt.
Netop sammenhængen mellem teori og praksis ligger helt naturligt i HTX´s DNA, og styrken ved idræts-studieretningen er, at den kobler de mange forskellige fysiske idrætsdiscipliner med teori fra det andet studieretningsfag bioteknologi. Samtidig kan eleverne trække på viden fra de obligatoriske HTX-fag som fx fysik, kemi og matematik.
Sune Agger, rektor på Learnmark Gymnasium HHX & HTX
Fag på studieretningen
Sportscollege og
Visuelt Gymnasium
Ønsker du at gå på Sportscollege Horsens eller Visuelt Gymnasium Horsens, samtidig med at du er elev på Learnmark Gymnasium HTX, skal du vælge denne studieretning eller studieretningen, hvor du har fagene Kommunikation og design.
Sports- og sundhedslab
På HTX kan du finde vores nye sports- og sundhedslab, som er fuld af professionelt videnskabeligt idrætsudstyr til at understøtte undervisningen i fx idræt, bioteknologi og fysik.
I de tre videoer nedenfor kan du høre vores elever og lærere fortælle mere om det spændende udstyr og hvad, det kan bruges til.
Dyrker man sport på højt niveau i fx Sportscollege Horsens, tænker jeg, det vil være naturligt at vælge en studieretning med idræt. Her får man endnu mere fysisk træning og viden om, hvordan kroppen arbejder og reagerer under træning og hårde fysiske præstationer.
Samtidig har HTX en god placering i forhold til de mange idrætsfaciliteter i Forum Horsens, hvor eleverne på fem minutter kan være i svømmehallen, hallerne eller fodboldbanerne.
Sune Agger, rektor på Learnmark Gymnasium HHX & HTX
Læs videre
Med en studentereksamen fra HTX kan du søge direkte ind på de fleste videregående uddannelser. Dine muligheder afhænger blandt andet af din studieretning og dine fag.
Oplagte videregående uddannelser
- Medicin (læge)
- Sygeplejerske
- Laborant
- Miljøteknolog
- Farmaceut
- Veterinærmedicin (dyrlæge)
- Civil- eller diplomingeniør
- Fysik
- Bioanalytiker
- Tandlæge
- Molekylærbiologi
- Neuroscience
- Idræt
- Folkesundhedsvidenskab
Infomøde
16. januar 2025 kl. 19.00
Stadionsvej 2, Horsens
Vi glæder os til at vise vores skole frem, og vores elever, lærere, vejledere og ledere er klar til svare på dine spørgsmål til infomødet.
Til vores infomøder er der et fast program. Vi anbefaler derfor, at du kommer fra starten.
Vi ses!