Sådan søger du læreplads 

Når du har bestået dit grundforløb, skal du i lære i en virksomhed. Det er dit eget ansvar at finde en virksomhed, hvor du kan komme i lære.

På grundforløbet får du undervisning i lærepladssøgning, og du kan få hjælp af din kontaktlærer.

Du kan finde ledige lærepladser ved at 

  • svare på et jobopslag, du har set i fx avisen, på Facebook, skolens hjemmeside eller lærepladsen.dk
  • sende eller personligt aflevere en uopfordret ansøgning
  • du selv annoncerer på fx Facebook eller i avisen.

Mange virksomheder foretrækker, at ansøgerne selv møder op i virksomheden, fordi det viser initiativ og gåpåmod.

Se ledige lærepladser i Horsens og omegn


Uddannelsesaftale

Når du har fundet en læreplads, skal du og virksomheden underskrive en skriftlig uddannelsesaftale. Er du under 18 år, skal dine forældre eller værge også skrive under.

Uddannelsesaftalen er en ansættelseskontrakt. De første tre måneder, du er ansat, er der gensidig prøvetid.

En uddannelsesaftale kan enten gælde for hele din læretid (ordinær uddannelsesaftale), eller du kan lave en kortaftale, som mindst skal indeholde én periode i virksomheden og ét skoleophold i hovedforløbet. Når din kortaftale udløber, kan din kortaftale enten blive forlænget, den kan ændres til en ordinær aftale, eller du kan komme i skoleoplæring.

Du og din virksomhed er altid velkomne til at kontakte os, hvis I spørgsmål i forbindelse med uddannelsesaftalen.

Skoleoplæringscenter 

Hvis du ikke har fundet en læreplads, når du har bestået grundforløbet, har du mulighed for at komme i skoleoplæring en måned, efter du har afsluttet grundforløbet. Du skal kunne dokumentere, at du selv har gjort en aktiv indsats for at finde en læreplads.

Læs mere om skoleoplæringscenter på Learnmark Tech

Få hjælp til at søge læreplads

Kim Sundall Aagaard

Kim Sundall Aagaard

Lærepladskonsulent

Learnmark Tech

M: 4212 7420 E: ksaa@learnmark.dk
Kian Frederiksen5 Rgb

Kian Frederiksen

Underviser, Lærepladskonsulent

Learnmark Tech Teknologi / Transport, Learnmark Tech

M: 4212 7317 E: kf@learnmark.dk
Carina Würtz Rolskov 2

Carina Würtz Rolskov

Administrationsmedarbejder

Administration - Vejlevej 150

M: 4212 7207 E: cro@learnmark.dk
Person Grafik

Gitte Østergaard

Lærepladskoordinator

Administration - Vejlevej 150

T: 8816 3672 E: boe@learnmark.dk