29. juni 2018
Rektors tale til studenterne
Kære alle; kære alle forældre, familie, venner, elever, der er kommet i dag - og især: Kære studenter!
Læg mærke til, hvad I bliver kaldt. I er vant til at blive kaldt elever, og fra i dag er det slut. I er nu ikke længere elever, men I er studenter. Beviset herpå sidder på jeres hoveder og i det eksamensbevis, I får med herfra i dag. Og hvor ser I godt ud heroppe fra med jeres huer i alle farver og glade smil.
I er nu færdige med jeres elevtid her på Learnmark Gymnasium HHX og HTX. Jeg bød velkommen til jer den 10. august 2015, og på det tidspunkt var I putter – sådan blev I i hvert fald kaldt af de ældre elever. Putter. Det er sådan nogle små søde nogle, forstås, uskyldsrene og babyagtige, og I var til puttefest med hinanden.
I USA har de faktisk officielle betegnelser for de forskellige årgange, og ikke bare sådan nogle uformelle, som vi har, som putter.
Freshmen (newbies, newb), Sophmore (wist fjols – en halv-idiot – en betegnelse jeg altid har moret mig over, at de sætter på deres elever), Junior (ingen tvivl om, at man er underst i hierarkiet), Senior (så er man øverst).
Jeg har i dette forår selv prøvet at være en putte eller en freshman – altså at være helt ny og ikke vide, hvordan tingene foregår.
Som så mange andre så har jeg arbejdet for meget – vel at mærke stillesidende arbejde, og jeg har rørt mig for lidt. Jeg fik hold i ryggen i vinter og besluttede, at nu skulle jeg gøre noget ved det. Jeg begyndte derfor på et begynderhold til kajak, og jeg har de seneste tre måneder befundet mig på Horsens Fjord hver mandag og torsdag aften sammen med andre håbefulde begyndere.
Og hvor ser I godt ud heroppe fra med jeres huer i alle farver og glade smil.
Sune Agger, rektor
Det der med at ro kajak. Jeg troede egentlig, at det bare handlede om at ro, at komme fremad - ud over stepperne. Men jeg kom ikke ned i en tung og stabil havkajak, men i en let turkajak, hvor man skal holde balancen. Og hold nu op, hvor er jeg røget i vandet mange gange. Den første gang nåede jeg cirka fem meter. Så røg jeg i vandet i havnebassinnet ved Langelinie. Jeg kom ud på vandet, og jeg røg i, igen. På et tidspunkt kunne jeg høre en af instruktørerne sige om mig: ”Næste gang, så skal ham dér have en anden kajak!” Nå! Nu var man pludselig sådan én, der ikke kunne finde ud af det længere. Så næste gang blev jeg udstyret med en tungere og mere stabil kajak, ikke en havkajak, men stadig en lidt mere rolig en af slagsen. Og så skete der det, at… jeg stadig røg i vandet. Op igen, som man siger. Jeg blev bedre til at holde balancen. Fik en hurtigere kajak igen. Havde nogle træninger, hvor jeg slet ikke røg i. Jeg kan finde ud af det her, begyndte jeg at tænke. Og så havde jeg et par træninger, hvor jeg røg i igen. Én træning var det helt slemt, og jeg røg i fem gange. Så bliver man god til at komme op i kajakken. Dét er jeg blevet helt enormt god til; at komme op i kajakken og få den tømt for vand. Det kan jeg bare finde ud af – det siger jeg jer!
Nå; jeg er kommet igennem forløbet, og jeg tror nok, at jeg på et tidspunkt skal blive hæderlig til at ro kajak, og balancen er blevet bedre. Vi blev i sidste weekend frigivet, som det hedder, når man har bestået kurset. Jeg er bestemt ikke den bedste kajakroer på holdet – det ville være synd at sige – men jeg er kommet igennem, og jeg har mod på motion og naturoplevelser på fjorden.
Jeg fortæller ikke den her historie for, at I udelukkende skal le af mine bestræbelser på at sidde fast i en kajak på fjorden. Jeg fortæller jer historien, fordi det for mig var udfordrende og meget uvant at være begynder, putte. Være den der ikke var kompetent. Jeg føler mig til daglig kompetent i de ting, jeg laver. Jeg føler mig kompetent til mit job, jeg plejer egentlig også at føle mig kompetent i de andre ting jeg laver. Men her, på vandet, der var jeg pludselig den, der vidste mindst om tingene. Pludselig den der modtog de søde, dygtige og hjælpsomme instruktørers overbærende: ”Det skal nok komme – I skal bare have rutinen”. Det er sjovt at være ude med begynderholdet – man får godt nok trænet noget makkerhjælp!. Den der følelse af at være putte, der ikke ved noget, og alle andre omkring én ved mere end dig. Det var en meget uvant følelse for mig, men også en meget sund følelse, som jeg tager med mig, når jeg byder velkommen til de kommende 1.g’ere. Jeg tænker, at jeg godt kan forstå lidt, hvordan de har det.
I er vant til at blive kaldt elever, og fra i dag er det slut. I er nu ikke længere elever, men I er studenter.
Sune Agger, rektor
I USA er det sådan, at man er færdig på highschool og begynder på college, så gentager det hele sig faktisk. Så begynder man på college som Freshmen (newbies, newb), Sophmore (wist fjols – en halv-idiot), Junior (ingen tvivl om, at man er underst i hierarkiet), Senior (så er man øverst). Man skal igennem rullet én gang til.
Og sådan er det også for jer. I står nu og er færdiguddannede fra gymnasiet – I er ikke længere elever; I er studenter. I tager evnen til at lære med jer. I tager en bred viden fra mange forskellige fag med jer, og nu skal I i gang med noget andet. Nogle af jer vil holde et sabbatår, og det kan være en god idé, især hvis I har en plan for, hvad I gerne vil. Men fælles for jer alle er, at I skal i gang med noget nyt, og her vil I være putter, freshmen, og I vil stå med følelsen af lige pludselig ikke at være kompetente. I vil i mange tilfælde stå med fornemmelsen af, at det er jer, der dratter i vandet.
Jeg hørte for nylig en professor fra Københavns universitet, Lars Ulrichsen, fortælle om sin undersøgelse af, hvordan det er at begynde på en videregående uddannelse:
Den ideelle studerende – sådan som de videregående uddannelser ser ud lige nu:
- er tålmodig og udholdende
- stiller sig til rådighed for studiet
- tåler manglende mening – herunder at enkelte dele af uddannelsen ikke relaterer sig til hele uddannelsen
- kan strukturere sin egen læring og tid
- kan udholde en følelse af utilstrækkelighed (være bagud og ikke forstå).
Læg mærke til, at den ideelle studerende ikke er en, der forstår det hele. Nej, den ideelle studerende er tålmodig, ihærdig, og har et blik for, at den store sammenhæng først kommer senere. Det er vigtigere end at forstå det hele på forhånd.
I tager evnen til at lære med jer.
Sune Agger, rektor
Mange af jer vil opleve skarpe skel mellem fagene på jeres videregående uddannelse. Fagene eksisterer så at sige for sig selv. Ind på en ingeniøruddannelse: Først matematik, så fysik og så meget mere matematik, og du har en oplevelse af, at det ikke rigtig har noget med softwareingeniør at gøre. På de andre uddannelser er det samme – og softwareingeniør er i øvrigt et superfedt studium.
Det sjove er, at det kommer senere: Senere hen i studiet kan du godt se, at alle de fag du har haft, hænger sammen.
Med andre ord: Pludselig har du balancen, og kan holde dig på vandet. Hvis du bliver ved. Hvis du er ihærdig. Og det gælder lige meget, om du skal have en læreplads, om du skal læse, om du vil være revisor eller regne på relativitetsteorien.
Betyder det, at man skal blive ved på alle studier, når man oplever, at tingene ikke hænger sammen? Nej. Hvis man kan mærke, at det bare er helt forkert for en, så er det med at vælge om. Og bruge de erfaringer til noget. Hvad var det ved studiet, der ikke fungerede for en? Hvordan undgår man det ved et andet studie? Omvalg kan også være lærerige.
Men det betyder alligevel, at I skal have både ihærdighed og tålmodighed, og de to ting kan godt være svære at have samtidig; at I skal være forberedt på, at tingene ikke kommer af sig selv; at I både skal arbejde for det og vente på det. På én gang.
Det er skønt at føle sig kompetent til noget, og nu er I kompetente i gymnasieverdenen. I er studenter. Det skal I nyde.
Men det er også sundt at blive kastet ud på dybt vand og lære at holde balancen. I skal blive ved, skal I. I skal engagere jer, og I skal være vedholdende. Og så skal I vide noget meget vigtigt: Alle bliver ramt af fornemmelsen af usikkerhed, når man skal noget nyt! Alle føler sig engang imellem som en putte, en freshman, en newbie, der ryger i vandet. Det er helt naturligt, og det er faktisk meget sundt, og lige pludselig har man balancen, hvis man bliver ved.
Tak for tre fantastiske år. I har været en meget aktiv årgang; I har været en meget engageret årgang. Tak for den måde I har farvet Learnmark Gymnasium HHX og HTX med lige præcis jeres initiativer og jeres måde at være på. Stort, stort tillykke med jeres studentereksamen. Gå nu ud og brug den!
Stort, stort tillykke med jeres studentereksamen. Gå nu ud og brug den!
Sune Agger, rektor