24. april 2020
Tacoma-studierejse gav bedre kulturforståelse og venner for livet
Studieturen til USA var en stor oplevelse for 2. g-eleverne på HTX, der i tre uger boede hos værtsfamilier og gik på det lokale college. Eleverne har både lært om den amerikanske kultur, har fået undervisning på amerikansk manér og venner for livet.
Det var nat, da gymnasieelever fra Learnmark Gymnasium HTX fløj fra Billund Lufthavn til Seattle. Da de landede, blev de taget i mod af guides fra Tacoma Community College, som er skolen, de for tre uger skulle være elever på. Martin Lind og Laura Damgaard er to af 2.g-eleverne, der var med på studierejsen, og de havde glædet sig meget til at komme afsted.
Jeg har lært rigtig meget på de tre uger. Jeg har lært at åbne mig op og blive en del af en anden familie. Jeg boede hos min værtsfamilie sammen med min klassekammerat Mathilde. Vi har talt om at tage på roadtrip i USA, når vi er færdige med 3.g, og så skal vi selvfølgelig besøge værtsfamilien igen.
Laura, HTX-elev
"Jeg var sygt spændt. Jeg synes, det fedeste ved hele turen var, at vi fik lov til at komme mere personligt ind i kulturen i forhold til, når man er turist." Laura, HTX-elev
Jeg havde virkelig også glædet mig til at komme afsted. Jeg er vild med at rejse og har allerede været på studierejser før, så jeg havde egentlig ret store forventninger. Jeg glædede mig særligt meget til at bo hos min værtsfamilie." Martin, HTX-elev
Værtsfamilier blev til venner for livet
Da bussen, der havde kørt eleverne fra lufthavnen, ankom til Tacoma Community College, stod værtsfamilierne parat til at tage i mod deres nye medlemmer. Eleverne boede i alle tre uger hos familierne, og det skabte stærke bånd at tilbringe aftner og weekender med de åbne amerikanere.
"Vi blev virkelig en del af deres hverdag og fik set andre steder, end jeg ville, hvis jeg boede på et hotel og var turist. Vi havde fritid med dem i weekenden, og der planlagde vi så, hvad vi skulle. Min værtsfamilie var virkelig god til at tage mig med ud at se både naturen og kulturen, det var virkelig fedt. Jeg fik bundet et rigtig godt personligt bånd med dem." Martin, HTX-elev
"Jeg boede sammen med en anden elev hos en værtsfamilie. De gik højt op i, at vi skulle føle os hjemme, de var meget åbne, og de tog os ind, som om vi var en del af familien. De tog os med på ture, og var meget åbne overfor, hvad vi gerne ville se. Det var virkelig fedt. Vi skriver stadig med vores værtsfamilie, og de har sagt, at vi gerne må besøge dem igen." Laura, HTX-elev
Fra Learnmark Horsens til Tacoma Community College
Tacoma Community College ligger i staten Washington I det nordvestlige USA. Det er et stort college med over 7.000 elever. Her valgte HTX-eleverne hvilke fag forskellige valgfag, de ville undervises i. Både Martin og Laura valgte fagene engelsk, samfundsfag og kommunikation.
"Det var spændende at prøve at få undervisning af lærere fra Tacoma. De var meget anderledes end det, vi er vant til. Underviseren i kommunikation havde fx en undervisningsstil, hvor hans personlighed og egne holdninger fyldte meget." Martin, HTX-elev
Også tid til kultur og natur
I weekender og uden for undervisningen var der også tid til at opleve Washingtons smukke og vilde natur og storbylivet i Seattle. Eleverne arbejdede blandt andet frivilligt i et suppekøkken, var til basketballkamp og oplevede Space Needles hjemby. En helligdag havde collegeelever arrangeret en skitur til et lokalt skisportssted. Her havde de inviteret eleverne fra Learnmark Gymnasium HTX med.
"Basketballkampen vi var til i den første uge med HHX-eleverne, var en stor oplevelse. Der tog vi til en helt anden stat for at se kampen, det var en superfed mulighed. Hele stemningen på stadion var jo helt anderledes, det var så stort." Martin, HTX-elev
Ikke det sidste besøg i Tacoma
Tre ugers studierejse til mulighedernes land har gjort stort indtryk på både Laura Damsgaard og Martin Lind. De er enige om, at de har fået oplevelser for livet og har nu en langt bedre forståelse af Amerika og amerikanere.
"Jeg har lært rigtig meget på de tre uger. Jeg har lært at åbne mig op og blive en del af en anden familie. Jeg boede hos min værtsfamilie sammen med min klassekammerat Mathilde. Vi har talt om at tage på roadtrip i USA, når vi er færdige med 3.g, og så skal vi selvfølgelig besøge værtsfamilien igen." Laura, HTX-elev
Det var spændende at prøve at få undervisning af lærere fra Tacoma. De var meget anderledes end det, vi er vant til. Underviseren i kommunikation havde fx en undervisningsstil, hvor hans personlighed og egne holdninger fyldte meget.
Martin, HTX-elev
Film
I videoen kan du se, hvad de oplevede på studierejsen.
Glædelig jul og godt nytår
Skolen er juleferielukket til og med den 1. januar 2025.
Fra den 2. januar 2025 er de fleste af os tilbage ved telefon og mail.
--
Har du brug for hjælp i forbindelse med din ansøgning til grundforløb 2 på enten Learnmark Business eller Learnmark Tech,
er du meget velkommen til at kontakte os.
Træffer du os ikke, kontakter vi dig hurtigst muligt.
--
Husk, vi holder åbent hus og infomøder i januar og februar. Se datoer på learnmark.dk/info