21. december 2020
Tobias fra EUD Business har været i praktik i modetøjsforretninger
Alle elever på EUD-Business har i efteråret været i 2 x 1 uges praktik inden for enten detail, handel eller event, og det har både elever og virksomheder fået meget ud af.
Tobias Kjærgaard, der går på EUD Business, var i sin første uge i praktik i herretøjsforretningen Stanley & Co. I den anden uge var han hos Selected, som sælger modetøj til både mænd og kvinder.
Da jeg startede på EUD Business, var et af mine mål at finde ud af, hvilken branche jeg gerne vil arbejde indenfor. Efter mine to praktikuger med salg af modetøj, er jeg overbevist om, at jeg vil arbejde inden for salg, men jeg ved endnu ikke helt, hvilken branche det skal være. Det er fedt at komme i praktik, hvor man kan prøve de mange forskellige arbejdsopgaver, der er i en butik.
Tobias, elev på EUD Business
Nye mennesker og nye opgaver
For ham er det bedste ved at arbejde som salgsassistent, at man hver dag møder mange nye mennesker, og at der er mange forskellige arbejdsopgaver.
Jeg har i mine praktikuger oplevet to forskellige typer butikker, og i hver butik prøvede jeg forskellige opgaver. Hos Selected prøvede jeg fx gøre en butik klar til Black Friday.
Tobias, elev på EUD Business
Inden praktikugerne havde han skrevet ansøgninger, hvor han skrev, hvad de blandt andet kunne få ud af at have ham i praktik. Ansøgningerne afleverede han selv i de to butikker.
Praktikanter giver god energi
Pernille Zeberg Sørensen, der er butikschef i Selected, har jævnligt elever i praktik for at vise unge de forskellige arbejdsopgaver i en detailbutik, men det er ikke kun praktikanterne, der får noget ud af deres praktik.
Det giver god energi i butikken at have praktikanter. De kommer med nye kræfter, og vi kan se hinanden an i forhold til en eventuel elevplads i butikken. Praktikanter skal vide, at det er en vigtig uge for dem, hvis de drømmer om en elevplads, så de skal sørge for at være på og at have sat håret.
Pernille Zeberg Sørensen, butikschef i Selected
Hun går meget op i, at praktikanterne prøver de forskellige arbejdsopgaver i butikken. Det er fx at pakke varer ud, sætte alarmer på tøjet, dampe tøjet, placere varer i butikken, lave outfits på ginerne og Instagram-opslag.
Godt samarbejde mellem virksomheder og Learnmark Business
Alle elever på grundforløb 1 på EUD Business har været i praktik i to uger i løbet af efteråret. Praktikken er en del af deres uddannelse, hvor de blandt andet skal blive afklaret om, hvilken retning de vil uddanne sig inden for. De kan vælge mellem handel, detail og event. Maria Kastberg Frandsen, underviser på EUD-Business, er både stolt og taknemmelig over, at det alle eleverne selv fandt en praktikplads.
Jeg vil gerne takke alle de virksomheder, som har taget vores elever i praktik. Det er en vigtig del af deres uddannelse, hvor de både afprøver forskellige jobmuligheder og får indblik i, hvordan det, de lærer på skolen, bliver brugt i hverdagen i de forskellige butikker og virksomheder.
Maria Kastberg Frandsen, underviser på EUD Business
Praktikvirksomheder
Detail
- Sport24 Outlet
- Sport24, Bytorv Horsens
- MENY
- Neye Lædervarer
- Sinnerup
- Flying Tiger Copenhagen
- Boutique Mary
- Fossile Smykker, Brædstrup
- Mørup Ure – Guld
- Selected
- Stay ApS, Skanderborg
- Sportigan, Brædstrup
- REMA 1000 Bygholm
- Netto
- M Flowers, Ry
- Blomster Ramdal, Tørring
Detail
- Vila
- Quint
- Din Tøjmand, Brædstrup
- Stanley & Co
- Konkurssalg
- Message
- Marcus
- Normal
- Plantorama
- Dansk outlet Horsens
- Vero Moda
- Hansen / Nissen
- Hair by Sterndorff
Handel
- Bilernes Hus A/S, Silkeborg
- Uggerhøj
- Bilhuset CMD ApS Østbirk
Glædelig jul og godt nytår
Skolen er juleferielukket til og med den 1. januar 2025.
Fra den 2. januar 2025 er de fleste af os tilbage ved telefon og mail.
--
Har du brug for hjælp i forbindelse med din ansøgning til grundforløb 2 på enten Learnmark Business eller Learnmark Tech,
er du meget velkommen til at kontakte os.
Træffer du os ikke, kontakter vi dig hurtigst muligt.
--
Husk, vi holder åbent hus og infomøder i januar og februar. Se datoer på learnmark.dk/info