19. januar 2022
Antallet af EUX-industriteknikere er firdoblet
EUX-eleverne på Learnmark Tech har fået øjnene op for industriteknikeruddannelsen. Ud af de 49 EUX-elever, der startede på grundforløb 2 mandag den 17. januar 2022, har 15 af dem valgt at uddanne sig inden for faget, hvor robotter og milliondyre CNC-maskiner er en naturlig del af arbejdet.
Det bedste ved at være industritekniker er, når jeg arbejder med små metalemner, der skal passe nøjagtigt sammen. Det er bare tilfredsstillende, når det lykkes, og jeg har overholdt fejl-tolerancen på en hundrededel af en millimeter.
Emil, EUX-industritekniker
Jeg kan godt lide håndværket i arbejdet, hvor det er vigtigt, jeg ved noget om, hvordan materialer reagerer på fx varme. Jeg kan bedst lide at arbejde med kobber, fordi det er så blødt og bliver så pænt, når det er færdigbearbejdet. Som industritekniker laver jeg ikke det samme hele tiden, og jeg kan både arbejde med 3D-printere og robotter. Det er ret fedt.
Emil, EUX-industritekniker
Stor efterspørgsel på industriteknikere
Emil Hofman Ibsen er en ud af 15 EUX-elever, der har valgt industriteknikeruddannelsen i januar 2022. Det er ifølge Morten Hougaard, uddannelsesleder på EUX-Tech, en markant stigning i forhold til tidligere år.
De seneste år har langt de fleste EUX-elever valgt tømreruddannelsen, men her fra januar 2022 har 15 EUX-elever valgt industriteknikeruddannelsen. Det tyder på, at den nu også er blevet mere present hos de unge, og det glæder os, for der er mangel på de unge i branchen.Morten Hougaard, uddannelsesleder for Learnmark Tech EUX
Praktisk og bolig uddannelse
Inden Emil Hofman Ibsen startede på Learnmark Tech, var han ungarbejder hos Hedema A/S. Her gjorde han så godt et indtryk, at han underskrev en lærepladsaftale, da han begyndte på Learnmark Tech.
På EUX-uddannelserne har eleverne teoretisk og praktisk undervisning i værkstederne på Learnmark Tech og gymnasiefag på Learnmark Gymnasium HTX.
Jeg valgte EUX, fordi jeg både ønsker en håndværksmæssig uddannelse og muligheden for at kunne læse direkte videre. Det passer godt til mig, at uddannelsen er en kombination af praktisk og bogligt arbejde.
Emil, EUX-industritekniker
Overvejer at læse videre til ingeniør
Han har overvejet, om han skal læse videre til ingeniør, men først skal han være færdig med uddannelsen, som tager i alt 5 år.
Det er rart at have EUX-beviset, så har jeg alle muligheder. Hvis jeg en dag vil læse videre, er det en klar fordel for mig, at jeg kender til materialerne og maskinerne.Emil, EUX-industritekniker
Glædelig jul og godt nytår
Skolen er juleferielukket til og med den 1. januar 2025.
Fra den 2. januar 2025 er de fleste af os tilbage ved telefon og mail.
--
Har du brug for hjælp i forbindelse med din ansøgning til grundforløb 2 på enten Learnmark Business eller Learnmark Tech,
er du meget velkommen til at kontakte os.
Træffer du os ikke, kontakter vi dig hurtigst muligt.
--
Husk, vi holder åbent hus og infomøder i januar og februar. Se datoer på learnmark.dk/info