HTX-student Josephines tale til studenterne

Kære studenter, forældre og familier

Så står vi her endeligt efter tre år. Det har været hårdt arbejde med mange sene aftener, energidrik og kaffe. Alligevel er tiden gået sindssygt hurtigt, og jeg forstår slet ikke, hvor alle fyraftensbajerne, festerne og de gode stunder er blevet af. Men nu står vi her endeligt efter 3 lange, alligevel hurtige, sjove, til tider lidt kedelige med uden tvivl helt igennem fantastiske år.

Vi kommer fra vildt forskellige steder – nogle fra 10. klasse, nogle fra efterskole og andre direkte fra folkeskolen, og da vi startede i 1.g, skulle vi alle vænne os til en ny skole. Jeg selv kom efter 10 år i folkeskolen, og kan tydeligt huske, hvor anderledes det hele var i starten. Det var svært, indtil det ikke var svært længere – for hurtigt fik man nye venskaber, og folk var gode til at tage godt imod hinanden. Det er en af kvaliteterne ved HTX, for vi er virkelig mange forskellige typer, men vi formår at rumme den forskellighed.

Selvom vi er forskellige, har mange af os også fælles træk. For HTX er kendt for at være nørdernes uddannelse, og hertil tænker jeg også, at vi nok er den ungdomsuddannelse, hvor flest har 3D-printere derhjemme. Hvis man slår ordet nørd op i ordbogen, kommer der flere definitioner frem. Den første er;

Person, som regel ung mand, der er yderst optaget af tekniske og naturvidenskabelige interesser, men ellers er klodset og upraktisk

Og så har vi også en anden;

Person der er stærkt interesseret i et bestemt emne

Selvom den første måske passer på nogle herinde, tænker jeg vi går med to’eren.

For mange HTX’ere gælder interessen for flere emner, og heldigvis kan vores emner også være forskellige. Nogle er nørder inden for naturvidenskab, andre programmering, design eller idræt. Den interesse er også noget af det, der gør os dygtige, for vi er passionerede, inden for det vi laver. Derfor synes jeg også, at nørd er et af de største komplimenter, man kan få – for selvom der nogle gange ligger nogle fordomme bag, betyder det egentligt bare, at vi går op i noget, og det synes jeg, er vildt fedt.

Mange kalder os for årgang-lockdown, fordi vi har oplevet flere store nedlukninger igennem vores gymnasietid. Vi har haft virtuel undervisning, aflyste fester, aflyste studieture og et lukket byliv. Men på trods af nedlukningerne, kan vi i dag se tilbage på alt det positive de sidste 3 år har bragt, selv med corona. Da vores 2.g studieture blev aflyst, fik vi i stedet studieture i de enkelte klasser i 3.g. Vi har været i Dublin, på Mallorca, i Amsterdam og i Budapest - og med alle de aflyste arrangementer kom i stedet trivselsmoduler, hvor klasserne spillede brætspil, gik ture og så film. Så selvom vi er gået glip af meget på tværs af årgangen, har vi fået et stort sammenhold i de enkelte klasser. Herudover tror jeg også, at mange af os har nydt, at vi kunne stå op klokken ti minutter i 8, lige tage noget tøj på hurtigt, og derefter sætte sig hen foran computeren til vores virtuelle modul.

Som før vi startede her på HTX, spredes vi nu igen, og efter ferien er de fleste allerede over alle bjerge. Nogle skal studere videre på universitet, nogle skal i forsvaret, andre holder sabbatår, hvor de skal arbejde eller rejse, og nogle skal noget helt femte. Men uanset hvad, så kommer vi til at kigge tilbage på vores fælles gymnasietid – og det kommer til at være et godt minde. For selvom vi har haft nogle anderledes tre år, så er der opstået nye fællesskaber, og nogle har måske endda også mødt deres store kærlighed på årgangen, mens andre har fået venner for livet.

Tre HTX-studenter på forreste række til dimissionen

Som mange af jer, har jeg været til mundtlig danskeksamen forleden dag. Jeg trak oplysningstiden, hvori der var to tekster med hver deres syn på undervisning og skolegang. Den ene beskrev den ensformige skolegang, hvor det hele gik ud på karakterer og det at kunne samtlige skolebøger i hovedet. Den anden tekst beskrev derimod, hvordan ens viden ikke betegnes ud fra udenadslære og karakterer, men derimod ens evne til at agere i den virkelige verden og den erfaring man får i denne. Følgende kobler sig på noget af det, jeg elsker mest ved HTX, for her har vi haft noget med virkeligheden at gøre. Gennem vores praktiske fag lærer vi at bruge vores hænder, alt imens vi bruger det teori, vi har lært. Gennem teknologi har vi lært at arbejde problemløsende, og hvis ikke det er en god egenskab at have, når vi kommer videre i erhvervslivet, så ved jeg ikke, hvad der skulle være.

Når det gælder karakterer, havde tekst to endnu en pointe, for der findes så meget andet end det tal der står i jeres hue. Her vil jeg på rigtig HTX-manér citere Albert Einstein:

”Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles.”

Karaktererne definerer ikke hvem I er, og hvorvidt I kan blive til noget. Når vi kigger rundt i dag, er det eneste der tæller, at VI klarede det. Og til det vil jeg slutte af med at sige et kæmpestort tillykke!