23. juni 2023
EUX-student Marcus' tale dimissionen på Learnmark Business
Kære Learnmark Business, kære kammerater, kære forældre og kære lærere
Jeg havde faktisk lovet mig selv, at jeg vil tale pænt i den her tale… men f*, hvor er det vildt.
Vi er færdige. Vi er på den anden side. Det er f godt gået.
Tænk, vi har huer på, vi har endelig huer på. Selv Lars Henrik har hue på i dagens anledning. I dag er en dag, mange har set frem til. Jeg tænker pigerne har været tidligt oppe for at finde det helt rigtige sæt tøj, mens drengene nok nærmere er trillet ud af sengen for en halv time siden
og hoppede i det tøj, som mor havde hængt frem. Men hold nu op, hvor ser I flotte ud alle sammen. Huen den klæder jer.
Da vi startede vores rejse her på Learnmark Business, var det med hver vores rygsæk med indhold.
Få af os vidste helt præcist, hvad vi ville med uddannelsen. Nogle havde måske en lille ide om det.
Andre var helt blanke, men sprang ud i det. Fremad skulle vi, og fremad kom vi.
Hver vores rygsæk blev fyldt lidt for hver dag. Fyldt med viden, venskab, gode dage, dårlige dage, og ja, karaktererne.
En af grundene til, at jeg står her i dag og holder denne tale, er min rolle som
formand for skolens elevråd. I elevrådet har vi kæmpet meget for elevernes interesser og vores
fællesskab. Et nyt cykelskur, bordtennisturnering og temadage i kantinen er blot nogle
af de få ting, vi har fået igennem.
Her skal der også lyde en kæmpestor tak til min næstformand Angela og resten af elevrådet, som også har været skyld i alt det her. I samme omgang skal der også lyde en tak til Karin og Marie, som har styret elevrådet i den tid, jeg har været med. Hvis jeres engagement ikke havde været der, ville vi ikke have nået nær så meget. Så tak.
Tak til resten af lærerteamet for altid møde en med et smil på gangen. Det kan altid gøre en grå dag til en god dag.
For præcis 43 dage siden holdt jeg også en tale for EUX-eleverne. Det var på vågennat, før alle eksamener gik i gang. Jeg lovede jer, vi nok skulle komme igennem. Og ikke for at prale, men altså kig rundt på hinandens flotte huer, og indrøm så bare, jeg fik ret … igen.
En anden ting, jeg nævnte i talen, var, at ikke alt altid går lige så nemt, som man ønsker det. Jeg havde på det tidspunkt både dumpet min teori- og køreprøve og kunne næsten se for mig, at jeg måtte nøjes med min cykel i al fremtid.
Men kunsten, når alt fejler og er svært, er at blive ved med at kæmpe. På et tidspunkt lykkes det.
Så tak for opbakningen til alle jer, der måtte høre ekstra meget på min tvivl i perioden. Kørekortet er nu i hus, så hvis nogen mangler en rusten cykel, har jeg en billigt til salg. Og så som en servicemeddelelse: Bliv indendørs indtil jeg er kørt.
Om et par dage er vi ude og drikke hjernen ud på studenterkørslen, men inden man ender ud i et helt blackout, så husk at nyde nuet. Nyd de gode tider, som er en del af rejsen. Nyd nuet, fordi man ved først, at det var de gode gamle dage, når de er ovre.
“At rejse er at leve”. Det citat fra HC. Andersen brugte jeg engang i en dansk stil. Det er et af mine yndlingscitater. Fuld af betydning. Fuld af værdi. Mange af jer skal nok ud og rejse her i ferien.
Nogle holder sabbatår for at komme ud og opleve verden. Og andre af os starter vores egen rejse ud i voksenlivet på en elevplads. Men lige meget, hvor rejsen går hen, så har vi stadig hver vores lille rygsæk med her fra.
Så lige et sidste godt råd fra mig. Nyd rejsen med bump, huller og smuthuller. Det er tit det der sker, ved bump, sving og huller, der giver os ting med i rygsækken til at klare vejen. Så fyld rygsækken, men stop op ind i mellem og ryst den lidt. Lad ting falde ud og andre ting falde på plads. Og ha’ så en fantastisk rejse.
Vi ses derude.