HTX-student Marias tale til studenterne

Kære medstudenter, forældre og familie

Nu står vi her til dimission, og alle os studenter har endelig fået huen på.

Det at få huen på er nok det, som vi alle har set frem til, siden vi startede, og vi har derfor også alle været spændte på denne uge i lang tid.

De sidste 3 år har nemlig været fyldt med hårdt slid i form af både afleveringer og lektier. Men tiden har også været fyldt med gode oplevelser såsom studieture, galla, julefrokost og en masse gymnasiefester.

Vi som årgang har været heldige at få lov til at opleve alle disse ting, selvom vi fik en lidt skæv start på vores gymnasieliv. Med den skæve start hentyder jeg selvfølgelig til corona. Jeg ved godt, I alle nok er trætte af at høre om corona efterhånden, men uanset hvor meget vi prøver, er det ikke er noget, vi kan komme udenom. Vores årgang har som så mange andre mennesker været mærket af corona, men vi har været heldige, at det ikke har været i et så stort omfang, som årgangene før os. Men Corona eller ej, så har gymnasielivet givet os oplevelser og minder, som vi nok aldrig vil glemme.

Da vi startede i 1. g, som føles at være en evighed siden, var vi alle nye. Vi kom vidt forskellige steder fra. Nogle direkte fra folkeskolen, nogle fra 10. klasse og andre fra efterskole, men en ting vi havde til fælles, da vi startede, var, at vi alle var megaforvirrede over, hvad filan Lectio var, og hvor alle lokalerne lå henne.

Men det, der gjorde det nemt for mig at starte på HTX var, at jeg følte, at der var en plads til mig. Ligesom der var en plads til alle jer andre også, og netop det er en af uddannelsens bedste kvaliteter.

På HTX er der nemlig mange forskellige slags mennesker, både hvad angår hobbyer, studieretninger eller noget helt tredje, og det er tydeligt, at der ikke to, der er ens. Men på trods af det er der plads til alle.

Der er mange mennesker, som synes, at HTX’ere er kiksede, nørdede, og de tror, at vi kun lever i lyset af en computerskærm. Det kan godt være, at nogle af de ting, vi bliver kaldt, er rigtige, men selvom folk har deres meninger om os, går det os ikke på, for vi ved, at det meste af det, kun er fordomme. Og fordomme er ikke noget vi kan bruge til noget, og det er også synd, at alle de gode ting ved en uddannelse skal drukne grundet nogle fordomme, som måske ikke engang passer.

For om I tror det eller ej, så rummer HTX en masse gode egenskaber, og en af de egenskaber er vores fællesskab. Vores årgang på HTX er nemlig lille sammenlignet med andre uddannelser, og vi er måske omkring 90-100 mennesker, så vidt jeg ved, men på trods af det har vi et stærkt fællesskab. Det er et fællesskab, som bygger på at kunne rumme og acceptere hinandens forskelligheder, og efter 3 år vil jeg selv sige, at vi alle er blevet pænt gode til lige netop det.

I vores gymnasietid har vi lært meget. Jeg vil næsten tillade mig at sige, at vi til tider er blevet bombarderet med viden. Om så det handler om informatik, idéhistorie, design, biotek eller matematik, så har vi lært en del, hvilket jo nok også er meningen med det hele.

Vi elever har lært meget, men faktisk er det ikke kun os elever, der har lært noget. En af vores dejlige uddannelsesledere, nemlig Allan Gregersen, har efter 3 år, hvor jeg har været tutor, været med på uddannelsesmesse, været med til åbent hus og så mange andre ting, måske endelig lært, at jeg hedder Maria og ikke Marie. Nogle må jo lære tingene på den hårde måde, og bare rolig Allan, du er ikke den eneste.

Efter sommerferien ved nogle af jer studenter, der sidder her, måske allerede, hvad I vil. Nogle skal måske starte på uddannelse efter sommerferien, andre skal måske have sabbatår i et år eller to, og der er nok nogle, der skal i militæret, men en ting er sikkert, og det er, at der er muligheder nok.

Det, at der muligheder nok, er også, hvad der gør det så svært at vælge, hvad man nu skal give sig til. I skal vide, at uanset hvad, er det okay, at I ikke ved, hvad I vil endnu, selvom det måske forventes af jer. Jeg ved personligt selv ikke, hvad jeg vil endnu, selvom jeg utallige gange er blevet spurgt om, hvad jeg skal efter gymnasiet. En ting, jeg ved, er, at vi fra de 3 år på Learnmark kan tage både gode oplevelser, brugbare erfaringer og evige venskaber med os.

Med det sagt så ville Learnmark på Stadionsvej ikke være det samme uden dets personale. Tak til alle underviserne, smilende Else i receptionen, IT-gutterne, administrationen og ledelsen, pedellerne, rengøringsfolkene og kantinemedarbejderne.

Tak for jeres indsats. I har gjort, hvad I kunne, og nu er resten op til os, for selvom vi har oplevet meget og lært meget de seneste par år, så er det langt fra nok til et helt liv. Så nu skal vi alle ud at lave fejl, for dem kommer vi til at lave mange af igennem hele livet, så vi kan lige så godt starte nu. Vi skal ud at opleve en masse nye og udfordrende ting og få minder for livet, ligesom tiden på Learnmark har givet os.

Derudover vil jeg også give en tak til alle forældrene og de andre pårørende til os studenter. I har været igennem næsten lige så meget som os studenter her den seneste tid. I skal have tak for altid at sidde på sidelinjen og støtte os igennem alle gymnasielivets op- og nedture. I har nogle unge mennesker, I kan være stolte af nu.

Til sidst vil jeg slutte af med at sige kæmpestort tillykke til jer alle studenter med både huen og med at klare jer igennem de sidste 3 år. Husk at nyde jeres studentertid.

/ Maria Nylander Hansen