16. januar 2023
Tillykke til årets første EUX-studenter og EUD-dimittender
Fredag den 13. januar 2023 fejrede vi 11 EUX-studenter og 18 EUD-dimittender sammen med deres familie, venner og undervisere.
Det var en festlig dimission, hvor Christian Kristensen, People and Performance Partner i Normal A/S, holdt dimissionstalen. Her talte han om mulighederne, der opstår i livet, og at vi ikke kan planlægge alt. Vi skal lade være med at sammenligne os med andre, men i stedet gøre det, der gør os selv glade.
Uanset, hvor god du er til et eller andet, så kommer der altid en, der er lidt bedre. Lad være med at måle dig med alle mulige andre, men fokuser på dig selv og fokuser på det, som du kan gøre noget ved, og gør dig klart, at du altid vil gøre det bedste, du kan i alle givne situationer.
Når jeg rekrutterer elever til vores butikker eller til funktionerne på vores hovedkontor i Skanderborg, så kigger jeg ikke på karakterer, jeg kigger på dig, Rasmus, eller en af jer andre. For det jeg er optaget af, er at se på jer som hele mennesker og ikke som en karakter. I kan og rummer så meget mere end bare det, der står på et stykke papir.
Christian Kristensen, People and Performance Partner i Normal A/S
Traditionen tro sang og spillede duoen Isabella og Adam til dimissionen på Learnmark Business EUD & EUX, og det gav den helt rigtige stemning af både højtidelighed og masser af gode minder.
Glædelig jul og godt nytår
Skolen er juleferielukket til og med den 1. januar 2025.
Fra den 2. januar 2025 er de fleste af os tilbage ved telefon og mail.
--
Har du brug for hjælp i forbindelse med din ansøgning til grundforløb 2 på enten Learnmark Business eller Learnmark Tech,
er du meget velkommen til at kontakte os.
Træffer du os ikke, kontakter vi dig hurtigst muligt.
--
Husk, vi holder åbent hus og infomøder i januar og februar. Se datoer på learnmark.dk/info