23. februar 2024

460 elever og 58 virksomheder mødes til lærepladsmesse

Det personlige møde mellem unge og virksomheder er vigtigt. Derfor afholder Learnmark Horsens lærepladsmesse den 28. februar 2024, hvor omkring 460 elever og 58 virksomheder, der søger lærlinge og elever inden for det kommende år, mødes.

Kontorassistent, automekaniker, elektriker eller butiksassistent. Det er bare nogle af de uddannelser, som omkring 460 elever på Learnmark Horsens’ merkantile og tekniske erhvervsuddannelser og elever i 10. klasse kan høre mere om, når de deltager i årets store lærepladsmesse. Det sker:

Onsdag den 28. februar 2023 kl. 8.30 – 11.30 på Learnmark Tech, Vejlevej 150, 8700 Horsens.

I lærepladsmessen deltager 58 lokale virksomheder, som søger elever og lærlinge inden for det kommende år.

Det er tredje år Learnmark Tech og Learnmark Business afholder fælles lærepladsmesse, og det er ifølge Niels Yde, direktør på Learnmark Horsens, et arrangement med fremtidsperspektiv, fordi skolens elever kommer i dialog med virksomheder, der har ledige lærepladser.

Portrætfoto af Niels Yde, direktør
Antallet af virksomheder, der deltager i messen, er et udtryk for, at vores lokale erhvervsliv bakker op om at uddanne fremtidens faglærte arbejdskraft. Det vil jeg gerne anerkende virksomhederne for - det er en vigtig opgave, de løfter. Samtidig er det et udtryk for, at der er mange ledige lærepladser i lokalområdet – og der er i øvrigt mange flere, end der lige er repræsenteret på messen.

Niels Yde, direktør på Learnmark Horsens

Se film fra tidligere lærepladsmesse

Lærepladsmesse fælles Learnmark Business og Learnmark Tech


10. klasse-elever deltager for første gang

Det er første gang, 10. klasse-elever fra Learnmark 10 deltager i lærepladsmessen. For Niels Yde er det helt naturligt, at Learnmark 10-eleverne får muligheden for at komme i dialog med virksomhederne.

Niels Yde Billede 2023.09.13
Mange af vores elever får læreplads hos lokale virksomheder. Det kan være god motivation for de elever, der efter sommerferien starter på erhvervsuddannelse, at de allerede nu har en fornemmelse af, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger. Samtidig er det også sundt for de elever, der ikke umiddelbart tænker, de skal fortsætte på en erhvervsuddannelse, at de får et større kendskab til mulighederne med en erhvervsuddannelse.

Niels Yde, direktør på Learnmark Horsens

Deltagende virksomheder i lærepladsmessen

  • AH Industries
  • Anton Knudsen Egtved A/S
  • A/S Henning Lund
  • Askgaards Autoservice ApS
  • Autocentralen Horsens
  • Bilka Horsens
  • Brødbæk og Co.
  • Carepoint Horsens (DJB)
  • Caripo Biler A/S
  • Carl Bæk & Søn
  • CBRE Teknisk Servicepartner
  • CN Biler
  • Din Elektriker
  • DSV
  • E-L-M Kragelund
  • Føtex Bankagervej
  • Give Steel
  • Grædstrup Stål
  • HECO International
  • Hedensted Kommune
  • Hedensted Ladfabrik A/S
  • HM Entreprenør A/S
  • Horsens Kommune
  • IKEA Aarhus
  • Jansson El A/S
  • Jem & fix
  • Jobcenter Horsens
  • Juelsminde VVS og Blik
  • JYSK
  • KBZINC
  • Kjærgaard A/S
  • Lidl
  • Løsning Maskinfabrik
  • Løsning VVS
  • NTG
  • Lowell Danmark
  • OKNYGAARD A/S
  • Ole Winther Auto
  • Per Aarsleff
  • Power A/S
  • Probiler Odder
  • Retten i Horsens
  • RK Smede- og Maskinfabrik ApS
  • Schou Company A/S
  • Schur International
  • Simpson Strong-Tie
  • Skorstensgaard Horsens
  • SMC Danmark A/S
  • Sonny Olesen Smede & Maskinteknik Staermose Industry
  • Stark Horsens
  • Thansen
  • Trekantens El Teknik
  • Tømrer, murer og kloakmester John A. Laursen A/S
  • VAM A/S
  • Vejle Brolægning ApS
  • VS Automatic
  • YouSee
  • Østjysk VVS Teknik