30. september 2023

Lokal industritekniker modtager den prestigefyldte ML-Pris

TILLYKKE til industritekniker Gustav Rohde Pedersen, som fredag den 29. september 2023 modtog ML- Prisen. Den gives til nyudlærte svende, der har gennemført en erhvervsuddannelse inden for metalindustrien, og som er både fagligt dygtig og en god kollega.

ML Prisen 290923 (4)
Jeg er meget stolt af at modtage ML-Prisen. Det er godt at have på CV’et, og jeg er glad for, at der er nogen, der påskønner, at jeg har givet mig 110% på mit arbejde, og når jeg har været på skole.

Gustav Rohde Pedersen, industritekniker og modtager af ML-Prisen

Overvejer fremtidens job

24-årige Gustav Rohde Pedersen blev i juni 2023 udlært industritekniker hos Knorr-Bremse. I dag arbejder han som togmekaniker hos DSB.

Smed Industritekniker Svendeprøveafslutning 220623 (160)
Jeg er i tvivl, om jeg vil læse videre eller arbejde som industritekniker, så nu tager jeg en slags sabbatår hos DSB. Jeg er udlært i at lave reservedele, i dag skifter jeg dem på togene, og så finder jeg hen ad vejen ud af, hvad jeg vil bruge min uddannelse på.

Gustav Rohde Pedersen, industritekniker og modtager af ML-Prisen

Topkarakter til svendeprøven

ML-Prismodtageren fik karakteren 12 for sin svendeprøve, der bestod af to delopgaver: En individuel dreje/fræse-opgave og en gruppeopgave, hvor han sammen med to af sine holdkammerater lavede en maskinskruestik (en fikstur), hvor alt nemt og hurtigt at justere.

Smed Industritekniker Svendeprøveafslutning 220623 (53)
Gruppeopgaven er en god opgave, fordi vi selv er med i hele processen fra idé til færdigt produkt. Vi tegnede opgaven i forskellige AutoCAD-programmer og forsøgte os frem, før vi kom til det endelige resultat – og det blev, ligesom vi havde tænkt os.

Gustav Rohde Pedersen, industritekniker og modtager af ML-Prisen

Om ML-Prisen

Disse kriterier skal opfyldes, for at man kan komme i betragtning til ML-Prisen:

 

  • Lærlingen skal indstilles både af praktikvirksomheden og erhvervsskolen, og begge parter skal udfylde hver deres indstillingsformular
  • Lærlingen skal have gennemført en uddannelse med tilknytning til Metalindustriens Uddannelsesudvalg med topkarakteren 12 til svendeprøven
  • Lærlingen skal have udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner undervejs i uddannelsen.

 

Siden 2003 har Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) i samarbejde med DI, Dansk Metal og Tekniq Arbejdsgiverne uddelt ML-Prisen.