3. juli 2024

Tillykke til 3 nyuddannede produktører

Tina, Bjørn og Oktavian har bestået deres svendeprøve på produktøruddannelsen.

Det fejrede vi sammen med familie, virksomheder, undervisere og en repræsentant fra 3F.

Det var en hyggelig eftermiddag med smørrebrød, taler, hurraråb, overrækkelse af skolebeviser og besigtigelse af de røgeovne, som de har lavet til deres svendeprøve.

Svendeprøven var en 6 timer lang eksamen, hvor produktørerne blev bedømt på samarbejde, arbejdsmiljø, sikkerhed, arbejdsplanlægning og arbejdsforståelse.

De klarede alle svendeprøven med et flot resultat, og de kan godt være stolte af deres præstationer – det er vi i hvert fald!

Tina er i lære hos Envases Europe A/S, Bjørn er i lære hos VOLA A/S og Oktavian er i lære hos Stenhøj.