20. december 2024
TILLYKKE med bestået svendeprøve til 3 produktører og 2 industriteknikere
Produktørerne Alex, Lucas og Peter og industriteknikerne Rosa og Jackapat fik den 20. december en før-julegave, da de fik overrakt deres svendeprøvebevis.
De blev fejret af familie, mestre, repræsentanter fra 3F og Dansk Metal Horsens og medarbejdere fra Learnmark Tech til en hyggelig svendeprøveafslutning.
Her var der også god tid til at besigtige deres flotte svendestykker i værkstederne.
Produktørerne har lavet en røgovn. Svendeprøven var en 6 timer lang eksamen, hvor produktørerne blev bedømt på samarbejde, arbejdsmiljø, sikkerhed, arbejdsplanlægning og arbejdsforståelse.
Industriteknikerne har lavet en individuelt dreje- og fræse-opgave og en gruppeopgave, som de selv skulle tegne. Her lavede Rosa og Jackapat en pladespiller, hvor de både har drejet, fræset og 3D-printet.
Glædelig jul og godt nytår
Skolen er juleferielukket til og med den 1. januar 2025.
Fra den 2. januar 2025 er de fleste af os tilbage ved telefon og mail.
--
Har du brug for hjælp i forbindelse med din ansøgning til grundforløb 2 på enten Learnmark Business eller Learnmark Tech,
er du meget velkommen til at kontakte os.
Træffer du os ikke, kontakter vi dig hurtigst muligt.
--
Husk, vi holder åbent hus og infomøder i januar og februar. Se datoer på learnmark.dk/info