10. marts 2025

EUX Tømrere bygger frihedsvogn for Nationalmuseet

EUX Tømrere på GF2 har bygget skelettet til en frihedsvogn for Nationalmuseet. Vognen skal i anledning af 80-året for befrielsen fra den tyske besættelsesmagt formidle historien om den danske modstandskamp.

På den måde bygger vognen mellem nutidens og besættelsens unge.

Skelettet til vognen, som Horsens-eleverne har bygget, skal videre, så elever Aarhus Tech, EUC Syd Aabenraa, NEXT København og Tech København kan bygge den færdig.

EUX-elevernes oplevelser

Frihedsvogn På Håndværkerkollegiet Marts2025 (46)
Befrielsesdagen kommer mig mere ved nu, end den gjorde for 5 år siden. Verden er i en usikker tid, og det har fået mig til at tænke over, om jeg vil gøre noget, ligesom sabotørerne gjorde under 2. verdenskrig, hvis der kommer krig i Danmark, eller jeg bare vil sidde derhjemme.
Det var en fed måde at lære om historien på. Det er også fedt, at vi blev en del af noget, som unge håndværkere også var en del af under krigen.
Jeg er ret stolt ovre, at vi med frihedsvognen er med til at føre historien videre, og arbejdet med frihedsvognen har sat nogle tanker i gang hos mig.

Christian, GF2-elev på EUX Tømrer

Frihedsvogn På Håndværkerkollegiet Marts2025 (58)
Det er en ære, at vi fik lov til at være med til at bygge frihedsvognen. 80 års-dagen for befrielsen er en stor dag, og det er særligt, at vi har fået lov til at bidrage til markeringen af denne dag.
I oplægget hørte vi, at mange håndværkere var sabotører under krigen, fordi det var dem, der kunne håndværket og havde værktøjet til det. Her lærte jeg noget, jeg ikke vidste i forvejen.
Det bedste ved dagen var samarbejdet. Det er fedt, at vi er flere, der samarbejder om en opgave, det viser, at håndværkere står stærkt sammen på tværs af fagene.

Poul, GF2-elev på EUX Tømrer