6. august 2024
Inspirerende AI-kompetencedag for alle medarbejdere på Learnmark Horsens
Det nye skoleår startede med en fælles dag for alle medarbejdere på Learnmark Horsens. Emnet var AI, og målet var at inspirere medarbejderne i deres videre arbejde med kunstig intelligens.
Dagen var tilrettelagt af en medarbejdergruppe på tværs af skolens uddannelser i samarbejde med Center for IT i undervisningen. Programmet bestod af fælles oplæg og workshops, hvor der var god mulighed for både dialog, praktiske øvelser og eftertanke.
I sin velkomst til dagen sagde direktør Niels Yde:
De generative sprogmodellers indtog er en udvikling, der rokker ved vores grundlæggende følelser om det at lave skole. Vi fascineres af ny teknologi. På den anden side skal vi forholde os til, hvordan skolens dannelsesopgave skal udvikles og nok også redefineres.
Jo mere teknologien fylder i vores hverdag, jo bedre skal vi være til at dyrke de ting, der er unikke for mennesker
Niels Yde, direktør på Learnmark Horsens
For Mathijs, der underviser på Learnmark Business, var især det afsluttende oplæg om AI og etik spændende.
Jeg fik sat ord på de etiske spørgsmål omkring Ai, som jeg har gået og tænkt på, fordi oplægsholderen bare lige er flere skridt foran mig. Jeg deltog i en spændende workshop om AI-billedværktøjer, og dem vil jeg gerne kunne bruge aktivt og kreativt i min undervisning. Og så håber jeg, at vi gentager denne dag næste år – vi er jo kun lige i starten af arbejdet med AI.
Mathijs, underviser på Learnmark Business
Efter dagen fortalte Helle, der underviser på Learnmark Gymnasium, og er med i AI-arbejdsgruppen:
Det har været en både oplysende og afklarende dag, hvor jeg har fået mange nye vinkler på kunstig intelligens.
Helle, underviser på Learnmark Gymnasium
Glædelig jul og godt nytår
Skolen er juleferielukket til og med den 1. januar 2025.
Fra den 2. januar 2025 er de fleste af os tilbage ved telefon og mail.
--
Har du brug for hjælp i forbindelse med din ansøgning til grundforløb 2 på enten Learnmark Business eller Learnmark Tech,
er du meget velkommen til at kontakte os.
Træffer du os ikke, kontakter vi dig hurtigst muligt.
--
Husk, vi holder åbent hus og infomøder i januar og februar. Se datoer på learnmark.dk/info