Talentforløbet SubUniversity
Er du talentfuld, og mangler du viden om, hvad en uddannelse på universitetet indebærer? Så kan du blive en del af talentforløbet SubUniversity.
Her møder du det faglige og sociale liv på Aarhus Universitet, hvor du får indsigt i, hvad det indebærer at studere på en universitetsuddannelse. Du bliver også undervist i korte forløb inden for et fagområde, du selv vælger. Det kan fx være inden for business eller science.
Talentforløbet kan også være med til at afklare dig om dit studievalg efter gymnasiet.
Når du er kommet ind på SubUniversity, bliver du tildelt to universitetsstuderende, som er dine mentorer og rollemodeller.
Talentforløbet ligger i 2. g, hvor du i løbet af skoleåret deltager i fire særlige elevmøder på Aarhus Universitet. Mellem elevmøderne er du i løbende dialog med mentorerne via sociale medier og e-mail.
Det er din faglærer, der indstiller dig til talentforløbet på SubUniversity.
Noget af det bedste ved SubUniversity er kontakten til mentorerne. Vi har blandt andet fulgt dem en dag på studiet og besøgt dem privat. Vi deltager i foredrag og seminarer sammen med de studerende på universitetet, det lærer vi meget af. Efter HHX vil jeg læse jura, og her er det en fordel, at jeg har haft erhvervsret på HHX.
Victoria, HHX-elev
Glædelig jul og godt nytår
Skolen er juleferielukket til og med den 1. januar 2025.
Fra den 2. januar 2025 er de fleste af os tilbage ved telefon og mail.
--
Har du brug for hjælp i forbindelse med din ansøgning til grundforløb 2 på enten Learnmark Business eller Learnmark Tech,
er du meget velkommen til at kontakte os.
Træffer du os ikke, kontakter vi dig hurtigst muligt.
--
Husk, vi holder åbent hus og infomøder i januar og februar. Se datoer på learnmark.dk/info