Stenhugger
Stenhuggeren kløver, hugger og tilpasser sten efter tegninger og modeller. Stenene bruges til fx gravsten, udsmykning af bygninger, monumenter og trapper.
Hør Emil fortælle om at være stenhugger
Fakta
Studiestart
20. januar 2025 (grundforløb 2)
11. august 2025 (grundforløb 1 og 2)
Tilmeld
Tilmeldingsfrist
Indtil studiestart
Bo i Horsens
Som elev på Learnmark Tech har du mulighed for at bo på skolehjem eller håndværkskollegiet.
Læs mere om at bo i Horsens
Jobbet som stenhugger
Stenhuggere arbejder fx på stenhuggerværksteder og byggepladser, hvor man restaurerer ældre bygninger.
Som stenhugger skal du også rådgive kunder om blandt andet valg af sten, motiver og størrelse. Du skal kunne tegne en løsning af opgaven til kunden. Derfor skal du både være kreativ og have stor viden om materialer og tegningsforståelse.
Jeg synes, det er fedt at arbejde i et så hårdt materiale, vi skal bearbejde og få til at se yndefuldt ud. Mine arbejdsopgaver er meget blandede, som et erhvervsfag nu er. Vi er både ude på kirkegårde, arbejder i værkstedet og sidder og tegner.
Silke, EUX-stenhugger
To stolte stenhuggere fortæller om faget
I disse tre film kan du høre stenhuggerne Johanne og Emil fortælle om det fede ved at være stenhugger. De er stolte af deres fag, som er et af de ældste håndværk. De er stolte af at være med til at bevare den danske kulturarv, og de er glade for deres fag, som både er kreativt og fysisk arbejde.
Uddannelsen til stenhugger
Uddannelsen som stenhugger veksler mellem skole og praktik, så du får mulighed for at bruge det, du lærer på skolen.
På stenhuggeruddannelsen får du viden om de forskellige stenarters egenskaber, hvordan du bearbejder sten, skrifttegn, hugning og bygningshistorie.
Du får rutine i at arbejde med traditionelt værktøj som fx hammer, mejsel og moderne maskiner.
Du arbejder med tegningsforståelse og bruger matematikken til at løse mange opgaver.
I lære som stenhugger
Når du har bestået grundforløb 2, fortsætter du på hovedforløbet. Her er du i lære i en virksomhed og på skoleophold.
Det er vigtigt, at du selv er aktiv, når du søger læreplads. Du får også undervisning på skolen i at søge læreplads, og vi har et godt samarbejde med mange virksomheder, der søger lærlinge.
Når du er udlært stenhugger
Som udlært stenhugger kan du vælge at blive ansat i et stenhuggerfirma eller at blive selvstændig stenhugger. Du kan også vælge at læse videre til fx bygningskonstruktør eller arkitekt.
Infomøde
30. januar 2025 kl. 19.00 - 21.00.
Vejlevej 150, Horsens
Vi glæder os til at vise vores skole frem, og vores elever, lærere, vejledere og ledere er klar til svare på dine spørgsmål til infomødet.
Til vores infomøder er der et fast program. Vi anbefaler derfor, at du kommer fra starten.
Vi ses!