Stentekniker
Stenteknikeren bearbejder sten ved hjælp af industrimaskiner – fra de rå sten til et glinsende flot resultat. Arbejdet består blandt andet i at skære stenen til, behandle den og lave finish i hånden. Det kan fx være granitsten eller komposit til bordplader, trappetrin eller vindueskarme.
Hør Søren fortælle om jobbet som stentekniker
Fakta
Studiestart
20. januar 2025 (grundforløb 2)
11. august 2025 (grundforløb 1 og 2)
Tilmeld
Tilmeldingsfrist
Indtil studiestart
Bo i Horsens
Som elev på Learnmark Tech har du mulighed for at bo på skolehjem eller håndværkskollegiet.
Læs mere om at bo i Horsens
Jobbet som stentekniker
Stenteknikeren arbejder på fx stenhuggerværksteder eller i industrien, hvor man forarbejder sten ved hjælp af industrimaskiner.
Som stentekniker følger du hele processen fra den rå sten kommer på værkstedet, til den blankpoleret er klar til levering hos kunden. Du arbejder med overfladebearbejdning af naturstenens overflader ved hjælp af CNC-styrede maskiner, programmering og 3D-tegneprogrammer.
Jeg synes, det har været fedt at være med til at lave alle bordplader til et stort hotel. Snart skal vi lave et barsystem til et krydstogtskib. Det glæder jeg mig til!
Søren, stentekniker
Uddannelsen til stentekniker
Uddannelsen som stentekniker veksler mellem skole og praktik, så du får mulighed for at bruge det, du lærer på skolen.
På stenteknikeruddannelsen får du viden om de forskellige stenarters egenskaber, og hvordan du bearbejder sten.
Du får rutine i at arbejde med traditionelt værktøj som fx hammer og mejsel og moderne maskiner som fx skære- og fræsemaskiner. Du lærer at montere bordplader, vaske og kogeplader og at udføre reparationer i tyndplader og af fuger.
Du arbejder med tegningsforståelse og bruger matematikken til at løse mange opgaver.
Stenteknikeruddannelsen er et speciale på stenhuggeruddannelsen, efter du har gennemført grundforløb 2.
Til svendeprøven skal du blandt andet vise dine færdigheder inden for
- Digital opmåling og tegning
- Tilskæring og udskæring
- Kantbearbejdning
- Reparation
- Montering.
I lære som stentekniker
Når du har bestået grundforløb 2, fortsætter du på hovedforløbet. Her er du i lære i en virksomhed og på skoleophold.
Det er vigtigt, at du selv er aktiv, når du søger læreplads. Du får også undervisning på skolen i at søge læreplads, og vi har et godt samarbejde med mange virksomheder, der søger lærlinge.
Stenteknikere arbejder med CNC-maskiner
Underviser Kenn Dyrbye fortæller om stenteknikerens brug af fx CNC-styrede maskiner.
Når du er udlært stentekniker
Som udlært stentekniker kan du vælge at blive ansat i et firma eller at blive selvstændig stentekniker. Du kan også vælge at læse videre til fx bygningskonstruktør eller arkitekt.
Infomøde
30. januar 2025 kl. 19.00 - 21.00.
Vejlevej 150, Horsens
Vi glæder os til at vise vores skole frem, og vores elever, lærere, vejledere og ledere er klar til svare på dine spørgsmål til infomødet.
Til vores infomøder er der et fast program. Vi anbefaler derfor, at du kommer fra starten.
Vi ses!