Adgangskrav
Du kan begynde på en erhvervsuddannelse på flere måder.
Din start afhænger af din alder, uddannelsesbaggrund og om du har en læreplads, før du starter.
Her kan du læse mere om adgangskravene, og hvordan du starter på en erhvervsuddannelse på Learnmark Tech.
- Grundforløb 1 - GF1, hvis du kommer direkte fra grundskolen
- Grundforløb 2 - GF2, hvis du har været væk fra skolen et par år og er under 25 år
- EUV - erhvervsuddannelse for voksne, der er fyldt 25 år.
9. eller 10. klasse
Start på grundforløb 1.
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, eller begynder du på erhvervsuddannelsen senest i august måned i det andet år efter du har afsluttet 9. eller 10. klasse, skal du begynde på grundforløb 1 (GF1).
Du skal
- have bestået folkeskolens afgangseksamen
- have et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i dansk (skriftlig og mundtlig) ved folkeskolens afgangseksamen eller 10. klasseprøver - eller et tilsvarende resultat ved tilsvarende prøve
- have mindst 2,0 i gennemsnit af karaktererne i matematik enten ved 9. klasseprøven (skiftlig) eller ved 10. klasseprøverne (skriftlig og mundtlig) - eller et tilsvarende resultat ved tilsvarende prøve
- have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 af de sidste standpunktskarakterer i dansk og matematik i henholdsvis 9. eller 10. klasse.
Eller:
- Du skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed, som omfatter grundforløbet. (Med en uddannelsesaftale springer du grundforløbets 1. del over, medmindre uddannelsesaftalen omfatter denne del af grundforløbet).
Opfylder du ikke adgangskravene til GF1 om, at de sidste standpunktskarakterer i 9. eller 10. klasse skal være beståede, skal du sammen med din UU-vejleder finde ud af, hvordan du bedst kan opkvalificere dig og dermed opnå adgangskravene.
Hvis du går i 9. klasse., kan du søge ind på Learnmark 10, hvor du kan arbejde målrettet på at forbedre dine karakterer, så du kan søge optagelse på GF1 efter 10. klasse.
Hvis du går i 10. klasse, kan du opkvalificere dig på FGU med henblik på senere at søge ind på GF1 eller måske direkte ind på et GF 2.
Hvis du opfylder adgangskravene om beståede standpunktskarakterer, men ikke har bestået dine eksamenskarakterer i dansk og/eller matematik, kan du melde dig til en optagelsesprøve.
Kommer du fra 9. klasse, kan du også søge ind på Learnmark 10, hvor du kan arbejde målrettet på at forbedre dine karakterer, så du kan søge optagelse på GF1 efter 10. klasse.
Under 25 år
Start på grundforløb 2.
Er du under 25 år, og har du afsluttet 9. eller 10. klasse for mere end to år siden, skal du begynde din erhvervsuddannelse på grundforløb 2 (GF2).
Når du starter din erhvervsuddannelse med GF2, skal du vælge den erhvervsuddannelse, du vil uddanne dig indenfor.
Du skal
- have bestået folkeskolens afgangseksamen (dette krav gælder kun ansøgere, der har afsluttet folkeskolen i 2018 eller senere)
- have et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i dansk (skriftlig og mundtlig) ved folkeskolens afgangseksamen eller 10. klasseprøver - eller et tilsvarende resultat ved tilsvarende prøve,
- have mindst 2,0 i gennemsnit af karaktererne i matematik enten ved 9. klasseprøven (skiftlig) eller ved 10. klasseprøverne (skriftlig og mundtlig) (kun skriftlig, hvis du har afsluttet folkeskolen før 2018) - eller et tilsvarende resultat ved tilsvarende prøve.
Learnmark Tech skal på baggrund af en samtale vurdere, at du kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
Eller:
- Du skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed, som omfatter grundforløbet.
Du kan også starte på GF2, hvis du
- tidligere har været optaget på GF1
- gennemført 1 år af en gymnasial ungdomsuddannelse (HHX, HTX, STX eller HF).
Fyldt 25 år
Start på grundforløb 2 efter realkompetencevurdering.
Du kan starte på en erhvervsuddannelse for voksne (EUV), hvis du
- er fyldt 25 år
- har bestået folkeskolens afgangseksamen (dette krav gælder kun ansøgere, der har afsluttet folkeskolen i 2018 eller senere)
- har et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i dansk (skriftlig og mundtlig) ved folkeskolens afgangseksamen eller 10. klasseprøver - eller et tilsvarende resultat ved tilsvarende prøve
- har mindst 2,0 i gennemsnit af karaktererne i matematik enten ved 9. klasseprøven (skiftlig) eller ved 10. klasseprøverne (skriftlig og mundtlig) (kun skriftlig, hvis du har afsluttet folkeskolen før 2018) - eller et tilsvarende resultat ved tilsvarende prøve.
Learnmark Tech skal på baggrund af en samtale vurdere, at du kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
Eller:
- Du skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed, som omfatter grundforløbet.
Du kan også starte på GF2, hvis du
have bestået folkeskolens afgangseksamen (dette krav gælder kun ansøgere, der har afsluttet folkeskolen i 2018 eller senere)have et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i dansk (skriftlig og mundtlig) ved folkeskolens afgangseksamen eller 10. klasseprøver - eller et tilsvarende resultat ved tilsvarende prøve,
-
- tidligere har været optaget på GF1
- gennemført 1 år af en gymnasial ungdomsuddannelse (HHX, HTX, STX eller HF).
Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du tilmelde dig det EUD-forberedende forløb på Horsens HF og VUC og bliv klar til den erhvervsuddannelse, du drømmer om!
På et ½ år får du dansk og matematik på G-niveau, der svarer til 9. klasse-niveau. Hvis du består, opfylder du adgangskravene til at komme ind på en erhvervsuddannelse.
Adgangskravet om mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve bortfalder, hvis du har en underskrevet uddannelsesaftale.