Elektriker

Som elektriker monterer du ikke bare stikkontakter. Du er derimod en del af en branche, der er helt i front med ny teknologi.

 

Fremtidens elektrikere

Som elektriker er du med til at styre Danmark ind i den teknologiske og en grønnere fremtid. Se mere om fremtidens elektrikere i filmen.

Elektriker_Dansk Elforbund

Fakta

Varighed

4,5 år

Økonomi

SU og lærlingeløn

Adgangskrav

Læs mere under adgangskrav

Tag uddannelsen her

Grundforløb 1 - Learnmark Tech
Grundforløb 2 - Learnmark Tech
Hovedforløb - en anden skole

Studiestart

20. januar 2025 (grundforløb 2)
11. august 2025 (grundforløb 1 og 2)

Tilmeld

Læs mere under optagelse

Tilmeldingsfrist

Indtil studiestart

Bo i Horsens

Som elev på Learnmark Tech har du mulighed for at bo på skolehjem eller håndværkskollegiet.

Læs mere om at bo i Horsens

Jobbet som elektriker

Som elektriker opfører, vedligeholder og programmerer du elektriske installationer. Det er derfor dig, der sørger for, at tingene bag facaden virker. Elektrikerfaget er et erhverv i teknologisk udvikling, og du kan arbejde med ny energi som fx vindmøller, solceller og varmepumper.

 

Tre film om elektrikerjobbet

Nedenfor kan du se tre film om specialer inden for elektrikerfaget:

  • Automation i industrien
  • Service
  • Vedvareende energi.

Filmene er lavet af Dansk El-forbund og Tekniq Arbejdsgiverne

Automation i industrien

Automation i industrien

Elektriker - service

Service

Elektriker - vedvarende energi

Vedvarende energi

Uddannelsen til elektriker

Uddannelsen til elektriker veksler mellem skole og praktik, så du får mulighed for at bruge de ting, du lærer på skolen.

På elektrikeruddannelsen arbejder du med et usynligt materiale. Uddannelsen til elektriker har derfor et høj teoretisk niveau inden for fysik og matematik. Du lærer at reparere og installere forskellige elinstallationer som fx sikkerhedssystemer og andre computerstyrede installationer.

Uddannelsens indhold er fælles for alle til og med 1. hovedforløb. 

På 2. og 3. hovedforløb skal du og din virksomhed vælge mellem 28 forskellige valgfrie moduler af 4 ugers varighed. Det er i denne del af uddannelsen, du bliver specialist inden for lige netop de områder, der interesserer dig. 

Du skal vælge 4 eller 5 moduler. Hvis du vælger 4 moduler, tager uddannelsen 4 år, og hvis du vælger 5 moduler tager uddannelsen 4½ år. Om du skal vælge den 4- eller 4½-årige, uddannelse afhænger af dine ambitioner og virksomhedens behov for specialiseret teknisk viden. 

Du kan tage grundforløb 1 og grundforløb 2 til elektriker på Learnmark Tech. Når du skal på skoleophold, mens du er i lære, skal du gå på en anden skole. Det aftaler du med den virksomhed, hvor du er ansat. 

 

I lære som elektriker

Når du har bestået grundforløb 2, fortsætter du på hovedforløbet. Her er du i lære i en virksomhed og på skoleophold.

Det er vigtigt, at du selv er aktiv, når du søger læreplads. Du får også undervisning på skolen i at søge læreplads, og vi har et godt samarbejde med mange virksomheder, der søger lærlinge.

Kan du ikke finde en læreplads, har du mulighed for skoleoplæring.

LÆS MERE OM LÆREPLADSER



Elev på elektrikeruddannelsen arbejder i værkstedet



Når du er udlært elektriker

Som elektriker kan du blive ansat i et elektrikerfirma. Du kan også blive ansat i større virksomheder og arbejde med fx installation og vedligeholdelse. Som elektriker har du mange muligheder for at læse videre, og du kan fx læse videre til IT- og elektronikteknolog, elektroingeniør, eller du kan uddanne dig til selvstændig montør.  

 

Læs mere på elektrikeruddannelsen.dk