Industritekniker
Som industritekniker arbejder du med den nyeste teknologi i jern- og metalbranchen, og målene skal ofte passe ned til en tusindedel af en millimeter.
Hør Alberte fortælle om industriteknikerens arbejdsopgaver
Fakta
Studiestart
20. januar 2025 (grundforløb 2)
11. august 2025 (grundforløb 1 og 2)
Tilmeld
Tilmeldingsfrist
Indtil studiestart
Bo i Horsens
Som elev på Learnmark Tech har du mulighed for at bo på skolehjem eller håndværkskollegiet.
Læs mere om at bo i Horsens
Jobbet som industritekniker
Som industritekniker vedligeholder og producerer du forskellige former for maskiner, anlæg og reservedele.
Med et speciale inden for produktion arbejder du med at opbygge og vedligeholde produktionsudstyr, mens du med et speciale som maskinindustritekniker står for programmering og betjening af CNC-centre.
En industritekniker starter med en klump metal, og ved hjælp af avanceret programmering på en CNC-maskine ender det med at blive et produkt, man kan bruge til noget. Det synes jeg er ret fedt!
Ömer, industritekniker
Uddannelsen til industritekniker
På uddannelsen til industritekniker lærer du at fræse og dreje. Du lærer også programmering og betjening af CNC-maskiner, og du bliver undervist i fx matematik, fysik, dansk og engelsk. Du lærer at lave tekniske beregninger og at tegne i et CAD-system.
På uddannelsen til industritekniker skal du specialisere dig inden for enten maskin eller produktion. Vælger du specialet maskin kan du tage det på Learnmark Horsens, vælger du specialet produktion, skal du tage dit hovedforløb på en anden erhvervsskole.
Hør Eugene fortælle om at arbejde med robot og CNC-maskine
I lære som industritekniker
Når du har bestået grundforløb 2, fortsætter du på hovedforløbet. Her er du i lære i en virksomhed og på skoleophold.
Det er vigtigt, at du selv er aktiv, når du søger læreplads. Du får også undervisning på skolen i at søge læreplads, og vi har et godt samarbejde med mange virksomheder, der søger lærlinge.
Kan du ikke finde en læreplads, har du mulighed for skoleoplæring.
Når du er udlært industritekniker
Nu du er udlært industritekniker, kan du få job på fx skibsværfter eller i jern- eller metalindustrien. Du kan også læse videre til produktionsteknolog, maskinmester eller diplomingeniør.
Infomøde
30. januar 2025 kl. 19.00 - 21.00.
Vejlevej 150, Horsens
Vi glæder os til at vise vores skole frem, og vores elever, lærere, vejledere og ledere er klar til svare på dine spørgsmål til infomødet.
Til vores infomøder er der et fast program. Vi anbefaler derfor, at du kommer fra starten.
Vi ses!