Smed
Som smed arbejder du med et anderledes materiale, end de andre håndværkere – og er en del af et fag i hurtig teknologisk udvikling.
Det er fedt at være smed
Hør Johan fortælle om det fede ved at være smed - varmen, præcisionen, og at han har forberedt sig godt, inden han går i gang med arbejdet. Som smed bruger man rigtig meget matematik, og Johan synes, at matematikken er meget nemmere, når han står med metallet i hånden. Det bedste ved jobbet som smed er fællesskabet – både på skolen og på lærepladsen.
Fakta
Studiestart
20. januar 2025 (grundforløb 2)
11. august 2025 (grundforløb 1 og 2)
Tilmeld
Tilmeldingsfrist
Indtil studiestart
Bo i Horsens
Som elev på Learnmark Tech har du mulighed for at bo på skolehjem eller håndværkskollegiet.
Læs mere om at bo i Horsens
Jobbet som smed
Som smed arbejder du med mange forskellige former for metal.
Du bearbejder og svejser de forskellige metaller, og du arbejder med CNC-udstyr og IT-programmerne CAD/CAM.
Meget af smedens arbejde foregår på fx laser- eller plasmaskærer, og programmering og computerstyring er en stor del af smedens arbejde.
Det fede ved at være smed er, at man arbejder med forskellige materialer og værktøjer, kan arbejde i Danmark eller udlandet, og at man kan videreuddanne sig til fx maskinmester.
Mathias, smed
Uddannelsen til smed
På uddannelsen til smed lærer du at svejse og bukke, fræse og skære gevind. Du lærer at bearbejde de forskellige metaller korrekt, at lave tegninger i AutoCAD og lave pris- og materialeberegninger. Du har fag som fx dansk, matematik, engelsk og måle- og skæreteknik.
Følg Lasses arbejde fra start til færdig svendeprøve
I lære som smed
Når du har bestået grundforløb 2, fortsætter du på hovedforløbet. Her er du i lære i en virksomhed og på skoleophold.
Det er vigtigt, at du selv er aktiv, når du søger læreplads. Du får også undervisning på skolen i at søge læreplads, og vi har et godt samarbejde med mange virksomheder, der søger lærlinge.
Kan du ikke finde en læreplads, har du mulighed for skoleoplæring.
Når du er udlært smed
Når du er udlært smed, kan du arbejde på smedeværksteder, boreplatforme eller i andre større virksomheder. Du kan også vælge at læse videre til fx produktionsteknolog eller diplomingeniør.
Infomøde
30. januar 2025 kl. 19.00 - 21.00.
Vejlevej 150, Horsens
Vi glæder os til at vise vores skole frem, og vores elever, lærere, vejledere og ledere er klar til svare på dine spørgsmål til infomødet.
Til vores infomøder er der et fast program. Vi anbefaler derfor, at du kommer fra starten.
Vi ses!