Mekaniker
Som personvognsmekaniker er du med til at holde hele landet kørende – bogstaveligt talt.
Det er fedt at være mekaniker
Laurids elsker biler og maskiner. Han synes, det er megafedt at gå i klasse med andre, der interesserer sig for det samme, som han gør. Han drømmer om at videreuddanne sig til helikoptermekaniker og lære at flyve helikopter for på et tidspunkt at kunne arbejde som helikopterredder i Danmark.
Fakta
Studiestart
Januar 2025
Tilmeld
Tilmeldingsfrist
Indtil studiestart
Bo i Horsens
Som elev på Learnmark Tech har du mulighed for at bo på skolehjem eller håndværkskollegiet.
Læs mere om at bo i Horsens
Jobbet som mekaniker
Som mekaniker reparerer du personbiler og varevogne. Du justerer og udskifter fx bremser, koblinger og styretøj.
En stor del af jobbet består af kundekontakt, og du skal vejlede dine kunder om den bedst mulige løsning. Udviklingen inden for biler går hurtigt, og mange biler består i dag af elektroniske styresystemer.
Som mekaniker skal du derfor altid have viden om de nye biler og fx også elbiler.
På grundforløb 2 lærer vi alt det grundlæggende om bilen, motoren og undervognen, hvordan gearkassen fungerer, og hvordan kraften går fra motoren til hjulene. Det højt niveau og udfordrende at følge med – en motor er ikke simpel.
Laurids, mekaniker på GF2
Uddannelsen til mekaniker
På uddannelsen til mekaniker lærer du om de forskellige typer af motorer og elektroniske systemer. Du lærer om sikkerhed og at udskifte og reparere defekte dele.
Du har fag som fx dansk, matematik og fysik. Mange af bilernes manualer er på engelsk, derfor er sprog også en vigtig del af mekanikeruddannelsen.
I lære som mekaniker
Når du har bestået grundforløb 2, fortsætter du på hovedforløbet. Her er du i lære i en virksomhed og på skoleophold.
Det er vigtigt, at du selv er aktiv, når du søger læreplads. Du får også undervisning på skolen i at søge læreplads, og vi har et godt samarbejde med mange virksomheder, der søger lærlinge.
Kan du ikke finde en læreplads, har du mulighed for skoleoplæring.
Når du er udlært mekaniker
Som udlært mekaniker kan du arbejde på et autoværksted. Du kan også vælge at starte som selvstændig eller at læse videre som fx autoteknolog, diplomingeniør eller maskinmester.
Infomøde
30. januar 2025 kl. 19.00 - 21.00.
Vejlevej 150, Horsens
Vi glæder os til at vise vores skole frem, og vores elever, lærere, vejledere og ledere er klar til svare på dine spørgsmål til infomødet.
Til vores infomøder er der et fast program. Vi anbefaler derfor, at du kommer fra starten.
Vi ses!