Vejgodschauffør
Som chauffør kommer du rundt i både ind- og udland. Det er dig, der sørger for, at alt fra mælk til maskiner kommer sikkert frem.
På Learnmark Tech udbyder vi grundforløb 2. Se, hvor du kan tage hovedforløbet på ug.dk.
Fakta
Studiestart
20. januar 2025 (grundforløb 2)
11. august 2025 (grundforløb 1 og 2)
Tilmeld
Tilmeldingsfrist
Indtil studiestart
Bo i Horsens
Som elev på Learnmark Tech har du mulighed for at bo på skolehjem eller håndværkskollegiet.
Læs mere om at bo i Horsens
Jobbet som vejgodschauffør
Jobbet som vejgodschauffør giver mange forskellige transportopgaver, og du kører med mange former for gods.
Du har ansvaret for at overholde leveringstiden, så dit gods bliver leveret til tiden. Som vejgodschauffør arbejder du selvstændigt og er ofte alene i mange timer på landevejen.
Du kan både køre med gods i Danmark eller køre længere ture til udlandet.
Her er jeg ikke bare et nummer. Jeg er en del af holdet.
Alexander, i lære som vejgodschauffør hos DKI Logistics A/S
Uddannelsen til vejgodschauffør
På uddannelsen til vejgodschauffør lærer du om national og international transport. Du lærer at håndtere farligt gods og om almindelig vedligeholdelse af køretøjerne. Du får kurser i førstehjælp, kundeservice og B, C og CE-kørekort. Du har fag som fx dansk, engelsk og naturfag.
På uddannelsen til vejgodschauffør kan du vælge mellem specialerne:
- Renovationschauffør
- Tankbilschauffør
- Kranfører
- Flyttechauffør
I lære som vejgodschauffør
Når du har bestået grundforløb 2, fortsætter du på hovedforløbet. Her er du i lære i en virksomhed og på skoleophold.
Det er vigtigt, at du selv er aktiv, når du søger læreplads. Du får også undervisning på skolen i at søge læreplads, og vi har et godt samarbejde med mange virksomheder, der søger lærlinge.
Kan du ikke finde en læreplads, har du mulighed for skoleoplæring.
Når du er udlært vejgodschauffør
Når du er udlært godschauffør kan du blive ansat i et transportfirma eller starte som selvstændig. Du kan også læse videre til fx transportlogistiker.